Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.
Spørgeskema om automatisk oplæsningDer er stor risiko for, at de drastisk forandrede fysiske rammer, omgangsformer og regler vil påvirke små børns psykiske helbred og få nogen til at udvikle angst. Sådan lyder den faglige bekymring fra lektor Grethe Kragh-Müller, der er specialist i børnepsykologi.
»Det overordnede problem er, at alle de her tiltag, der gør små børns hverdag så drastisk anderledes, er meget svære at forklare på en måde, så børnene kan forstå det, og så det ikke skaber angst hos dem. Man skaber en situation rundt om børnene, som er ny og mærkelig, og hvis man som voksen vil forsøge at svare på de mange spørgsmål, børnene har, så risikerer man at rejse flere problemstillinger i deres hoveder. Det er det, der kan medføre, at børn bliver angste; de forsøger at forstå noget, de ikke kan«, siger psykolog Grethe Kragh-Müller, lektor ved DPU, Aarhus Universitet.
I disse dage modtager børneforældre over hele landet skrivelser fra daginstitutioner om voldsomme forandringer i forhold til for en måned siden, hvor børnene senest blev passet. Det skyldes de nye coronaretningslinjer fra Sundhedsstyrelsen.
De fleste kommuner har for det første kapacitetsproblemer, fordi der nu opstilles krav om dobbelt så mange kvadratmeter per barn i forhold til det normale bygningsreglement om et frit gulvareal på mindst 3 kvadratmeter per vuggestuebarn og 2 kvadratmeter per børnehavebarn.
I Københavns Kommune arbejder man derfor på at oprette alternative pasningsrammer i telte, i haller eller på nogle af kommunens bemandede legepladser.
En »svær situation«
Derudover skal børn være adskilt fra deres normale legekammerater og inddeles i mindre grupper.
Der skal være hyppig vask af hænder, børn skal afleveres og afhentes udendørs, de skal sidde to meter fra hinanden i spisesituationer og må ikke sidde ved siden af hinanden i busser. I praksis betyder den sidstnævnte regel eksempelvis i København, at institutioner slet ikke kan fragte børnene på skovtur, hvilket særligt giver udfordringer for udflytterbørnehaver. Samtidig har flere institutioner meldt ud, at de ikke kan garantere, at børnene passes af pædagoger, som børnene kender og er trygge ved.
»Det vil for de fleste børn være ligesom at starte forfra i en helt ny daginstitution, og der har man behov for at have trygge voksne omkring sig, mens de lærer det nye at kende. Men samtidig skal de måske lære nye voksne at kende, og det vil være en ganske svær situation for småbørn«, siger Grethe Kragh-Müller.
»Jo mindre, børnene er, jo sværere vil det være«, tilføjer hun.
Hun fortæller om sin erfaring fra perioden, hvor der var udbredt frygt for salmonellaforgiftning i Danmark. Her fik hun gennem sit konsulentarbejde for paraplyorganisationen Børneringen henvist særligt femårige børn, der havde udviklet angst og spiseforstyrrelser som konsekvens af den store opmærksomhed på problemet.
»De havde hørt om salmonella og vidste, at de skulle vaske hænder, men de forstod jo ikke hele sagen og kunne ikke forstå det, hvorfor de generelt blev bakterieforskrækkede. Børn forstår jo ikke risikoen fra usynlige fjender som bakterier og coronavirus«, siger børnepsykologen.
Fraråder video
Sundhedsstyrelsen har sideløbende med retningslinjerne produceret en informationsvideo til børnehavebørn, som institutioner har videresendt til forældrene.
En børnestemme fortæller indledningsvist, at »vi har alle været rigtig seje til at gemme os for coronavirussen, så den ikke kunne finde og smitte så mange af os. Nu åbner børnehaven igen – hurraa! Vi skal stadig passe på corona, og derfor vil nogle ting være anderledes, end vi er vant til, når vi nu skal i børnehave igen. Noget af det allervigtigste er, at vi skal huske at vaske vores hænder rigtig tit og grundigt som det første, når vi kommer om morgenen, hver gang vi går på legepladsen og kommer ind igen, når vi har været på toilettet, før og efter spisning, og når vi har pudset næse, og igen når vi kommer hjem fra børnehave. Vask, vask, vask de hænder!«, lyder det i videoen, der blandt andet viser en tegnet fysisk lyserød figur af en coronavirus med et surt ansigt.
Grethe Kragh-Müller fortæller, at hun ikke ville vise videoen til sin egne børn, fordi den rejser for mange spørgsmål og kan skabe bekymringer. Og fordi den lægger noget af ansvaret for at leve op til retningslinjerne over på børnene.
»De her regler, små børn skal overholde, det kan de slet ikke. Du kan sagtens lære dem reglerne, og de kan godt remse op, hvad videoen siger. Men børn i denne alder kan ikke tænke sig om, før de handler, de kan ikke bruge viden til at styre deres handlinger med, og jo mere de er revet med i deres leg med andre børn, des mindre vil de huske på det. Derudover har mange små børn en legende modstand mod voksne og synes, det er virkelig sjovt at snyde de voksne og sige, de har vasket hænder, selv om de reelt ikke har«, siger lektor Grethe Kragh-Müller fra Aarhus Universitet.
Også Daginstitutionernes Lands-Organisation (DLO) er bekymret over de drastisk forandrede rammer, som mange små børn nu skal færdes i. Sekretariatschef Tanja Krabbe fraråder direkte forældre at vise deres børnehavebørn videoen fra Sundhedsstyrelsen.
»Man må ikke lægge ansvaret for at overholde de her retningslinjer over på børnene, for det er ene og alene de voksnes ansvar. Forældre skal i stedet rådføre sig med pædagoger og ikke Sundhedsstyrelsen om, hvordan man taler med børnene om den her nye situation. Forældrenes version skal hænge sammen med det, som børnene får at vide ovre i børnehaven og vuggestuen«, siger Tanja Krabbe.
Vores opfattelse er, at man har lavet retningslinjerne ud fra en sundhedsfaglig vurdering alene, og så sidder der en masse ude i institutionerne og kommunerne nu og river sig i håret og prøver på bedste beskub at finde løsninger
Tanja Krabbe , sekretariatschef i Daginstitutionernes Lands-Organisation
Hun mener, at Sundhedsstyrelsens retningslinjer om indretningen af daginstitutioner er fuldstændig løsrevet fra pædagogfaglighed og hverdagen ude i dagtilbuddene. Og Tanja Krabbe vurderer, at institutioner på landet i højere grad end i byen vil kunne tilpasse sig retningslinjerne.
Men det overordnede billede giver anledning til bekymring:
»Vi kan ikke i de retningslinjer se, at man har tænkt pædagogfagligt på nogen som helst måde, eller har været i dialog med nogen, der ved hvordan institutioner fungerer i dagligdagen. Vores opfattelse er, at man har lavet retningslinjerne ud fra en sundhedsfaglig vurdering alene, og så sidder der en masse ude i institutionerne og kommunerne nu og river sig i håret og prøver på bedste beskub at finde løsninger«, siger Tanja Krabbe.
Ikke interesseret i input
Både DLO og pædagogernes faglige organisation, BUPL, har tilbudt at give pædagogfagligt input til myndighederne forud for udarbejdelse af retningslinjerne til daginstitutionerne. Men det tilbud er tilsyneladende blevet afvist.
