0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Onsdag blev første patient tappet: Ny forskning undersøger, om antistoffer kan bruges som coronamedicin

Danmark er blandt en række lande, der forsøger at behandle coronapatienter med antistoffer fra tidligere smittede. Thomas Røjkjær Vestergaard blev onsdag den første danske donor.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Helle Arensbak
Foto: Helle Arensbak

Som donor i det nye forskningsprojekt skal den tidligere coronasmittede have været symptomfri i fire uger.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Onsdag morgen tog Thomas Røjkjær Vestergaard til Skejby i det nordlige Aarhus. Her donerede han seks deciliter blodplasma på Aarhus Universitetshospital. Det har han gjort 15-20 gange før. Men denne gang var ikke helt som enhver anden.

Dagens tapning skal nemlig bruges til et nyt forskningsprojekt, hvor læger fra hele landet vil forsøge sig med behandling af coronasmittede. Det skriver Region Midtjylland i en pressemeddelelse.

Thomas Røjkjær Vestergaard er projektets første donor, og han er særligt udvalgt. Som rask covid-19-patient har den 33-årige nemlig dannet antistoffer overfor coronavirussen.

Thomas Røjkjær Vestergaards blodplasma skal derfor overføres til en indlagt coronapatient. Håbet er, at det kan hjælpe den syge med at bekæmpe virussen, fortæller Christian Erikstrup, der er professor og overlæge i Blodbanken på Aarhus Universitetshospital.

»Vi håber, at antistofferne fra de raskmeldte kan hjælpe med at bekæmpe virus og mindske den betændelsestilstand i lungerne, som covid-19 forårsager«, siger Christian Erikstrup i pressemeddelelsen fra Region Midtjylland.

Resultater klar i efteråret

I pressemeddelelsen oplyser regionen, at behandlingen rettes mod patienter, der er indlagt med covid-19 og som har åndedrætsbesvær og lungeproblemer, men ikke patienter på intensiv. Forhåbentlig kan den påbegyndes allerede næste uge.

»Nu har vi plasma klar, men vi mangler lige det allersidste papirarbejde, før vi kan begynde at behandle patienter«, siger Martin Tolstrup, der er afdelingsleder ved Infektionssygdomme på AUH.

Forskerne regner med at kunne behandle mellem 200 og 250 danske patienter med den nye metode. De forventer at have resultater klar i efteråret. Dog afhænger tidshorisonten af, hvor hurtigt man kan finde egnede donorer.

En fast donor har projektet allerede i Thomas Røjkjær Vestergaard, der har meldt sig til en ny tapning om to uger. Det er den korteste periode, der må være mellem tapninger. Han er klar på at flytte rundt på andre planer for at komme i blodbanken oftere, end han plejer:

»Jeg gør det her, fordi jeg kan. Fordi jeg føler, jeg skal hjælpe. For mig er det sådan set ligegyldigt, om det skal bruges til at behandle coronapatienter eller andre mennesker, der er syge og har behov for hjælp. Men det er selvfølgelig meget håndgribeligt, at jeg nu ved, hvad den her tapning skal bruges til«, siger Thomas Røjkjær Vestergaard til Region Midtjylland.

»Det har en stor sandsynlighed for at virke«

Danmark er langt fra eneste land, hvor man for undersøger muligheden for at behandle coronavirussen med antistoffer. En lang række andre lande er i gang med lignende forskningsprojekter.

I Italien håber man eksempelvis på, at der blandt de i alt over 165.000 coronasmittede italienere findes rigeligt med potentielle donorer til forskningsprojektet. Det siger den italienske læge Fausto Baldanti til CNN.

Også på den anden side af Atlanten forsøger man sig med antistofbehandling. USA’s føderale fødevare- og lægemiddelmyndighed, FDA, har offentliggjort en vejledning med råd til, hvordan behandlingen bør gribes an.

Forsøgsbehandlingen er et »stort skridt« i den rigtige retning, mener professor i medicin Arturo Casadevall, der leder afdelingen for mikrobiologi og immunologi ved Johns Hopkins Bloomberg School of Public Health.

»Det har en stor sandsynlighed for at virke, men vi ved ikke, om det virker, før det er prøvet, og nok patienter er blevet behandlet. Baseret på erfaringer ved vi, at det har en god chance«, siger Arturo Casadevall til CNN den 25. marts.

Region Midtjylland oplyser, at der arbejdes på at gøre det muligt for landene at dele deres resultater. På den måde kan man hurtigere nå op på det antal patienter, der kræves for, at man kan konkludere, om behandlingen virker.