0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Plejefamilier: Vi sætter ikke familien på spil for dårlige kår

De seneste år er antallet af plejefamilier faldet. Det skyldes manglende rettigheder, siger plejefamilier.

Danmark

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Der er færre familier, som ønsker at have udsatte børn i pleje.

Men hvis manglen på plejefamilier skal kommes til livs, kræver det nogle bedre forhold for familierne. Det mener Thomas Vorre, formand for Plejefamiliernes Landsforening.

»Der er for mange historier om skidt ledelse i kommunerne, og der er ingen simple rettigheder. Familierne kan få lavet om på deres kontrakter fra den eneste dag til den anden. Det er dybest set problemstillingerne«.

»Så har folk jo ikke lyst til at sætte hele deres familie på spil«, siger han.

Plejefamilierne oplever blandt andet, at de til tider bliver sat ned i løn, hvis kommunekassen begynder at se tom ud, fortæller Thomas Vorre.

»Hvis kommunen mangler penge af en eller anden grund, beder den ikke overenskomstansatte medarbejdere om at gå ned i løn«.

»Men da vi ikke har nogen overenskomst, laver de om på vores kontrakter og sætter folk flere tusinde kroner ned om måneden. Det er helt ude af trit med ordentlighed«, siger Thomas Vorre.

Antallet af plejefamilier er på fire år faldet med 447, så der sidste år var 5707 i Danmark. Det viser tal fra Danmarks Statistik.

Vil betragtes som fagprofessionelle

Flere kommuner har i en rundspørge foretaget af Jyllands-Posten oplyst, at manglen på plejefamilier går ud over børnene.

Nogle kommuner giver samtidig udtryk for, at de har måttet 'gå på kompromis', når de matcher barn og plejefamilie.

Statsminister Mette Frederiksen (S) har gjort udsatte børn til en mærkesag. Hun har tidligere annonceret, at regeringen vil anbringe flere børn tidligere.

Social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) erkender over for Jyllands-Posten, at regeringen 'har en opgave' i at sikre flere plejefamilier.

Hvis den ønsker det, bør holdningen til plejefamilier ændre sig, mener Thomas Vorre.

»Så skal de jo betragte os som ligeværdige ansatte. Vi skal betragtes som fagprofessionelle. Men det er ikke bare ord. Det er noget, man kun kan gøre, hvis man reelt set arbejder med nogle ordentlige vilkår«.

»Vi tager os af over 65 procent af alle anbragte børn i Danmark. Det er faktisk en rigtig stor opgave, men den bliver ikke betragtet som vigtig nok åbenbart«, siger han.

ritzau

Læs mere:

Annonce