Indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund stemmer fortsat ikke helt så meget som befolkningen generelt, men ser man på det seneste folketingsvalg i fjor, var der tale om markante fremskridt i forhold til folketingsvalget i 2015.
En ny kortlægning af valgdeltagelsen ved folketingsvalget i 2019 viser, at valgdeltagelsen for indvandrere er steget med 4,4 procentpoint, mens den for efterkommerne er steget med 10,9 procentpoint. Det er især de unge indvandrere og efterkommere, der er begyndt at stemme mere med en stigning på ikke mindre end 17 procentpoint.
»En sejr for demokratiet«, mener professor Kasper Møller Hansen fra Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, der står bag rapporten og kalder 17 procentpoint »en meget høj stigning«:
»Valgdeltagelse er den vigtigste sundhedsindikator for, hvordan vores demokrati fungerer. Det lille kryds udtrykker vores aktive samfundsaccept; derfor er det så vigtigt også at få efterkommere og indvandrere til at sætte det kryds. De har oplevet den her enorme stigning i valgdeltagelsen ved det her valg«, siger Kasper Møller Hansen.
Man har ifølge professoren kun lavet landsdækkende målinger for indvandrere og efterkommeres stemmeandel ved folketingsvalg siden 2015, men man har gennem to årtier målt valgdeltagelsen blandt indvandrere og efterkommere til kommunalvalgene, hvor valgdeltagelsen har været faldende.
»Så det er første gang, vi måler en stigning i deres valgdeltagelse«, siger Kasper Møller Hansen.
Kryds giver ret til at kritisere
Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) glæder sig over udviklingen. Han har oplevet i valgkampe at tale i lang tid med indvandrere om ting, de er utilfredse med, hvorefter han finder ud af, at de ikke stemte ved det forudgående valg.
»Det hele starter altså med, at man selv går ned og sætter et kryds. Det er lige som udgangspunktet for, at man kan tillade sig at kritisere de næste fire år. Det er rigtigt positivt, at der ved sidste folketingsvalg var flere, der gjorde det. Det giver dem også en særlig ret til at være mere kritiske, end hvis bare de var blevet hjemme i sofaen«, mener han.
Kasper Møller Hansen peger blandt andet på Stram Kurs-stifter Rasmus Paludans indvandrerkritiske tone og demonstrationer med blandt andet koran-afbrændinger som noget, der kan have fået ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i stemmeboksene, og det er en analyse, der deles af Folketingets formand, Henrik Dam Kristensen, der glæder sig over reaktionen.
»Det er klart, at når man måske synes, at nogle demokratiske elementer kommer under voldsomt pres – som ved nogle af de debatter, som Paludan startede – så er det jo godt, at man finder ud af, at reaktionen på det ikke er at være voldelig, men at deltage i demokratiet. Hvis jeg kan læse det på den måde, så gør det mig endnu mere glad«.
Dansk Folkepartis stifter og tidligere formand for Folketinget, Pia Kjærsgaard, finder det overordnet positivt med en stigning, da »alle, der har mulighed for at stemme, naturligvis skal bruge deres ret og pligt«.
Til gengæld tror hun nærmere, det er den radikale leder, Morten Østergaard, end det er Rasmus Paludan, der har fået indvandrere og efterkommere til stemmeurnerne. Nærmere bestemt Østergaards mediedækkede turné med indlejrede overnatninger til en række udsatte boligområder i 2018.
»Det synes jeg jo er lidt uhyggeligt, fordi det var en fuldstændig målrettet tur – stem på mig og Radikale Venstre – han foretog. Det er der slet ingen tvivl om. Altså en overtalelsestaktik«.
Hvorfor er det uhyggeligt – er det ikke bare at føre valgkamp?
»Nej, fordi det er kynisk, direkte kynisk, at man overnatter i en ghetto. Man ved jo også, at visse partier blev udelukket fra valgmøderne, så derfor var det hamrende udemokratisk, det, der foregik«, svarer Kjærsgaard.
Morten Østergaard selv er kun glad.
»Det er et tegn på, at integrationen går bedre. Jeg er da også