0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Få dage blev afgørende for, om dødskurven blev stejl eller flad

Danmark og andre europæiske lande, som tidligt lukkede ned, har ikke flere døde end normalt for perioden. Andre lande reagerede sent og har høj overdødelighed.

Danmark

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Få dage har afgjort forskellen på liv eller død i et Europa, der er delt i to. Den ene halvdel af Europa har ikke flere døde, end de havde sidste år, og tit også færre end forrige år, hvor influenzasæsonen var særdeles slem ved de ældre.​​​

I de lande kan virakken om det usynlige coronavirus virke som en hysterisk overreaktion, imens borgerne massefyres, virksomheder går konkurs, og alle skal holde afstand på trods af så få døde. Det kan virke som politiske tiltag ude af proportion med truslen.

Den anden halvdel af Europa oplever derimod en massiv overdødelighed, hvor der hver dag dør langt flere end på samme tidspunkt sidste år og året før under den store influenzaepidemi.

Det viser en opgørelse fra 24 lande fra projektet Euro-Momo, ledet af Statens Serum Institut, der i mere end ti år har målt overdødeligheden i hvert land uge for uge.

»Den store overdødelighed er sket meget pludseligt og meget stejlt i visse lande«, siger Lasse Vestergaard, afdelingslæge på Afdeling for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse ved Statens Serum Institut og koordinator af Euro-Momo-projektet.

Hverken Østrig, Estland, Finland, de tyske delstater Berlin og Hessen, Grækenland, Ungarn, Luxembourg, Irland, Malta, Norge eller Danmark har på noget tidspunkt under coronakrisen haft ’moderat overdødelighed’ (for fagnørderne: 4<Z-score).

Mens Nordirland, Portugal, Belgien, Frankrig, Italien, Holland, Spanien, Sverige, Schweiz, England, Skotland og Wales har eller har haft fra ’moderat overdødelighed’ til ’ekstrem høj overdødelighed’.

I uge 14 og 15, de første uger af april, oplevede Danmark dog en ‘lille overdødelighed’.

Overdødelighed i de enkelte lande dækker over enorme og lokale forskelle, hvor Lombardiet, Madrid, Paris og London eksempelvis har markant flere døde end andre områder af landene.

Mens der på en almindelig uge i slutningen af marts normalt dør omkring 800 borgere i Madrid, døde der i år omkring 3.800.

Den franske region Île-de-France, der rummer Paris, oplever normalt knap 1.500 dødsfald på en uge, i år døde næsten 4.400. Mens der i regionen Auvergne-Rhône-Alpes blot er sket en lille stigning i dødsfald fra 1.500 til 1.900 døde. Det viser en opgørelse i The Economist.

Skruet ned for epidemi

Når landenes overdødelighed studeres og sammenholdes med, hvornår et land foretog større eller mindre nedlukninger af samfundet, indførte forsamlingsforbud og andre markante tiltag, der reducerer smittespredning, er det tydeligt at se, at de europæiske regeringer har haft få dage, maksimalt et par uger, mellem succes eller fiasko.

»De lande, der kom for sent i gang med at bremse smitten ved at lukke samfundet ned, har en betydelig ekstra overdødelighed«, siger Allan Randrup Thomsen, professor i virus ved Institut for Immunologi og Mikrobiologi på Københavns Universitet. »Havde regeringen ventet en uge eller to, ville vi nu have en markant anderledes epidemi i Danmark med mange flere syge, mange flere døde og italienske tilstande på sygehusene«, siger han.

Den vurdering deler Lone Simonsen, professor i Folkesundhedsvidenskab og pandemiforsker, ved Roskilde Universitet:

»Vi har indtil videre klaret os langt bedre end mange andre lande. Med fysisk distance og bedre hygiejne er det lykkedes os at få skruet overraskende hurtigt ned for epidemien«, siger hun.


For lidt, for sent

Sådan er det bestemt ikke gået i Boris Johnsons England. Der lukkede landet først ned 23. marts – 10 dage efter Danmark.

England havde i uge 15 – påskeugen – den indtil nu højest målte overdødelighed for en europæisk nation, også større end Italiens på noget tidspunkt har været, viser tal fra Euro-Momo.

Det burde ellers ikke være kommet bag på den britiske regeringsleder, at hurtig politisk handling er et effektivt våben mod coronaepidemien.

Lørdag 7. marts – to uger efter den store epidemi var opdaget og med alarm meldt fra Italien – blev der offentliggjort en ledende artikel i et af verdens absolut mest prestigefyldte lægevidenskabelige tidsskrifter, engelske The Lancet.

’Covid-19: Too little, too late?’ hed den nærmest profetiske overskrift, der på baggrund af erfaringerne fra WHO’s mission til Wuhan i Kina opfordrede til politisk handling.

Annonce

»Indtil videre tyder det på, at den kinesiske regerings kolossale indsats på sundhedsområdet har reddet tusindvis af menneskeliv. De velstående lande, som nu skal tage hånd om deres egne udbrud, er nødt til at tage visse velbegrundede risici, påtage sig ansvaret og handle mere effektivt«, står der.

»De må lægge frygten bag sig for de kortsigtede negative konsekvenser, det kan afstedkomme for befolkningen og økonomien, når man indskrænker folks rettigheder som en del af de tiltag, der øger gennemslagskraften i forhold til at kontrollere spredningen«.

Fire dage efter artiklen i The Lancet blev bragt, tonede statsminister Mette Frederiksen (S) frem på flere tv-kanaler. Til sammenlagt 1,8 millioner seere sagde hun:

»Det, jeg vil sige her i aften, vil få store konsekvenser for alle danskere«.

Halvanden måned senere er Danmark ved at åbne. Antal indlagte falder, men folk vælter ud i parkerne, og flere går på arbejde igen. Virusprofessor Allan Randrup Poulsen er bange for, at det hele går for hurtigt, og han kommer med en advarsel:

»Der står kun de indførte kontrolforanstaltninger mellem os og den katastrofe, vi var på vej mod i starten af marts«.

------------

Rettelse: I en tidligere version var den tyske delstat Hessen omtalt under den engelske betegnelse, Hesse.

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Jonathan Ernst/Ritzau Scanpix

    USA står over for et historisk vigtigt valg midt i coronakrisen. Og mens den demokratiske præsidentkandidat, Joe Biden, overhaler Trump i alle målinger, påstår præsidenten, at valgsystemet er korrupt, og at brevstemmer vil føre til massivt valgfusk. Trump sår tvivl om demokratiet, mens demonstranter tørner sammen i de amerikanske gader, så de mest bekymrede begynder at tale om borgerkrig.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.