Borgere i landets fem største kommuner kan se frem til flere træer, asfalterede cykelstier og et løft til nedslidte skoler.
Da politikerne anede sorte økonomiske skyer i horisonten som konsekvens af coronakrisen var anlægsloftet noget af det første, der røg. Det betyder, at der ikke er nogen øvre grænse for, hvor mange penge kommunerne må bruge på eksempelvis renoveringer og nybyggeri i hele 2020.


























