Et gammelt trick for klaverboksere på tvivlsomme etablissementer eller entertainere i stil med Victor Borge er at påstå, at de kan spille hvad som helst, publikum beder om. Når de overrislede gæster råbe titler i kor, er der før eller siden nogen, der råber et nummer, pianisten kan spille.
Det ligner overlegent overskud og fuld inddragelse, men det er i sidste ende personen ved tangenterne, der afgør, hvad der bliver spillet, og hvad der bliver overhørt.


























