0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Politiet ransager hus: Frygter at 39-årig mand er offer for en forbrydelse

En 39-årig mand er forsvundet, og politiet i Nordjylland frygter, at han har været udsat for en forbrydelse.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

En ejendom i Frederikshavn bliver torsdag formiddag ransaget af politiet.

Baggrunden for ransagningen er, at en 39-årig mand er forsvundet, og politiet frygter, at han har været udsat for en forbrydelse.

Det skriver Nordjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Manden blev tidligere på ugen efterlyst. Siden har man fundet hans bil efterladt på Rimmen Station nordvest for Frederikshavn.

»Vores videre efterforskning af sagen har givet anledning til bekymring. Vi frygter, at han kan være blevet udsat for en forbrydelse«, siger efterforskningsleder og vicepolitiinspektør Frank Olsen i meddelelsen.

Ejendommen, der ransages af politiet, ligger på Rendborgvej i Frederikshavn. Det fremgår ikke, om det er mandens bopæl.

Også andre lokaliteter i Nordjylland vil blive undersøgt af politiet.

»Hvis man har oplysninger i sagen, særligt om den forsvundne mand, så skal man straks ringe til politiet på 114«, siger Frank Olsen.

Politiet kalder sit arbejde i sagen for 'en større efterforskning', som foruden ransagning omfatter afhøringer og tekniske undersøgelser.

Tirsdag udsendte politiet en efterlysning af manden.

Her fremgik det, at mandens familie var 'stærkt bekymret for ham', da han ikke var mødt op til en aftale.

Den 39-årige er sidst set lørdag den 9. maj omkring klokken 22.00 ved Strandby nord for Frederikshavn.

Han hedder Eddie Karl-Johan Christensen og beskrives som 182 centimeter høj, almindelig af bygning, skaldet og med skæg ved hagen.

ritzau

Annonce

Annonce