0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Regeringen forlænger ordning om lønkompensation

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Philip Davali/Ritzau Scanpix
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Danmark

Den midlertidige ordning omkring lønkompensation til virksomheder, der sender ansatte hjem med løn, bliver forlænget fra 9. juli til 29. august.

Det er regeringen blevet enig om sammen med arbejdsmarkedets parter. Det oplyses i en pressemeddelelse fra Finansministeriet.

»Den midlertidige lønkompensationsordning har haft afgørende betydning for flere end 200.000 danske lønmodtagere«.

»Samtidig har den været en vigtig forudsætning for, at vores samfund nu er godt rustet til næste skridt i form af genopretningen af dansk økonomi«, siger finansminister Nicolai Wammen (S) i pressemeddelelsen.

Strækker sig hen over industriferien

Forlængelsen betyder, at ordningen vil strække sig over industriferien, hvor mange virksomheder holder ferielukket.

Derfor stilles der krav om, at medarbejdere, der er omfattet af ordningen, skal afholde tre ugers ferie, hvor der ikke kan opnås lønkompensation.

Kravet gælder alene, hvis medarbejderen har optjent feriedagene efter ferieloven. Virksomheden kan i alle tilfælde ikke modtage lønkompensation for de tre uger per medarbejder i perioden.

For virksomheder, som har fuldt lukket som følge af forbud mod at holde åbent, vil ordningen kunne gælde ud over 29. august.

Det gælder i øjeblikket blandt andet for diskoteker.

For disse virksomheder ophører ordningen, når forbuddet mod at holde åbent ophæves.

Lønkompensationsordningen har været gældende siden 9. marts.

Via ordningen dækker staten op til 90 procent af den hjemsendte medarbejders løn, dog maksimalt 30.000 kroner om måneden.

Det er et krav, at medarbejderen ikke arbejder under hjemsendelsen.

ritzau