Der er ikke sket meget med Christina, der 20 år efter ’Råzone’ er blevet lærer for en mildt sagt dysfunktionel klasse i ’Råplan’.
At se ’Råzone’ dengang for 20 år siden var som – sådan føltes det i hvert fald, når man ikke har personlige erfaringer med selvskade – som at skære i sig selv med barberblade.
Det var en rædselsfuld oplevelse, men det føltes sundt at spejle sig i et billede af den underprivilegerede ungdom, som filmen satte op for én.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nu1
2
3
4
5
6
© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her
