0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Skattestyrelsen har opkrævet 4,5 milliarder for meget i renter

Kammeradvokaten har vurderet, at Skattestyrelsen har opkrævet renter forkert fra 42 virksomheder.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Philip Davali
Foto: Philip Davali
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Skattestyrelsen skal tilbagebetale omkring 1,5 milliarder kroner, fordi styrelsen i en række sager har opkrævet for høje renter.

I alt har Skattestyrelsen opkrævet cirka 4,5 milliarder kroner for meget i renter fra en række virksomheder i de såkaldte gennemstrømningssager.

Det oplyser Skattestyrelsen i en pressemeddelelse.

Skattestyrelsen har opdaget, at man siden 2008 har anvendt forkerte rentesatser i sagerne.

Kammeradvokaten har ligeledes vurderet, at praksis har været forkert.

»Vi er rigtig ærgerlige over denne sag. Vi har haft en forkert praksis i en længere årrække, og det retter vi nu op på«, siger fagdirektør i Skattestyrelsen Kenneth Joensen.

Fejlen vedrører 42 af de i alt 48 virksomheder i de såkaldte gennemstrømningssager.

Det er sager, hvor selskaber har udbetalt udbytte, renter og royalties for i alt 30,3 milliarder kroner – uden at de har indeholdt kildeskat til Danmark af beløbene. Hovedparten af sagerne er endnu ikke afgjort.

Skattestyrelsen har i disse sager opkrævet renter for i alt 6,7 milliarder kroner – men det beløb har vist sig at være 4,5 milliarder for højt.

Forventer rettet op i 2020

Fra 2011 til 2019 er der sket en indbetaling af cirka 1,5 milliarder kroner i renter fra de 42 virksomheder.

Det er derfor 1,5 milliarder kroner plus rentegodtgørelse, der skal tilbagebetales. Men det helt præcise beløb er endnu ikke kendt, skriver Skattestyrelsen.

Fejlen i opkrævning af renter giver dog ikke anledning til, at Skattestyrelsen ændrer bedømmelsen af skattekravene i de verserende sager mod virksomhederne.

»Det er vigtigt for mig at understrege, at det i sagerne om den forkerte praksis handler om nogle bestemte store selskaber, vi har identificeret, som typisk har betalt renter eller udloddet udbytter til et moderselskab i EU, og beløbene er derfra kanaliseret videre til et selskab i såkaldte lavskattelande – det, som nogen kalder skattely«, siger Kenneth Joensen.

»Vi er i fuld gang med en plan for, hvordan disse selskaber kan få tilbageført de penge, der er blevet trukket for meget i renter. Det forventer vi at kunne være i mål med ved udgangen af 2020«.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce