0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Politikredse melder igen om klagestorm over fest og høj musik

Aftenen og natten mellem lørdag og søndag var der fest og gang i gaderne mange steder i landet, melder politi.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Joachim Ladefoged
Foto: Joachim Ladefoged

Aftenen og natten mellem lørdag og søndag var der fest og gang i gaderne mange steder i landet, melder politi. Billedet her er fra en patrulje i Aarhus tidligere i corona-perioden.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Flere af landets politikredse melder om mange klager over fester og høj musik aftenen og natten mellem lørdag og søndag.

Det skyldes kombinationen af en lun sommeraften, og at barer og diskoteker holder lukket på grund af coronapandemien.

Hos Københavns Vestegns Politi kaldte vagtchef Lars Jørgensen situationen for "helt gal" omkring klokken 01 natten til søndag.

»Vi har masser af sager med musik til ulempe. Temperaturen stiger, og folk får lyst til, at der skal være gang i den. De sidder i telte, fordi barerne stadig har lukket«

Vi har masser af sager med musik til ulempe. Temperaturen stiger, og folk får lyst til, at der skal være gang i den. De sidder i telte, fordi barerne stadig har lukket

.

»Og det er ikke engang kun udenfor, det er også i lejligheder, huse og villaer. Hvad de end kan finde, så er der gang i den«, sagde vagtchefen.

Tidligt søndag morgen fortæller vagtchefen, at kredsen har modtaget omkring 20 anmeldelser om musik til ulempe.

»Usædvanligt mange« anmeldelser

Østjyllands Politi melder ligeledes om »rigtig mange anmeldelser« om fester.

»Det er mere end normalt, men det har været ligesom sidste weekend, hvor vi også havde rigtig mange«, siger vagtchefen ved Østjyllands Politi søndag morgen.

Også Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi, Nordsjællands Politi, Syd- og Sønderjyllands Politi og Bornholms Politi har haft anmeldelser om høj musik og fester lørdag aften.

»Vi har haft noget musik til ulempe i Svaneke. Jeg tror, det er et generelt problem i hele landet, og Bornholm er ikke undtaget«, sagde vagtchefen ved Bornholms Politi omkring klokken 01.

»Vi har mange anmeldelser, men det er jo også sommer og godt vejr. Folk er ude og nyde det gode vejr«, sagde vagtchef Henrik Karlsen ved Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi natten til søndag.

Hos Københavns Politi er der ifølge vagtchef Michael Andersen tikket 55 anmeldelser ind om musik til ulempe fra klokken 20 lørdag aften til klokken 01 natten til søndag. Det er dog ikke i den høje ende af skalaen, vurderer vagtchefen.

De seneste weekender har politi over hele landet rykket ud til »usædvanligt mange« anmeldelser om musik til ulempe.

Sommertendensen fik for nogle uger siden Rigspolitiet til at sende et nødråb ud på Twitter.

»Vi får i øjeblikket mange anmeldelser om musik til ulempe, og vi vil så nødig skulle ødelægge den gode feststemning ved at komme på besøg«, skrev politiet.

ritzau

Læs mere: