0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Afstandskrav har bidraget til rekordfå lommetyverier under corona

I andet kvartal er der anmeldt 2000 lomme- og tasketyverier. Det er rekordlavt og 69 procent færre end i fjor.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

I begyndelsen af coronakrisen var de fleste gode til at holde afstand. Nu går folk tæt påblandt andet Strøget i København.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Under coronakrisen er der blevet anmeldt rekordfå lomme- og tasketyverier i Danmark.

Det viser en opgørelse fra Danmarks Statistik.

Opgørelsen dækker over april til juni - også kendt som andet kvartal. I samme periode har coronakrisen betydet aflysninger af store arrangementer og råd om at holde afstand til andre mennesker.

I andet kvartal er der blevet anmeldt cirka 2.000 lomme- og tasketyverier. Ud over at det er rekordfå, så er det 69 procent færre anmeldelser end i samme periode sidste år.

Ifølge Isabell Bang Christensen, der er fuldmægtig i Danmarks Statistik, har niveauet for lomme- og tasketyverier i andet kvartal typisk ligget på knap 8000 anmeldelser, når man ser på de seneste fem års gennemsnit.

»Det store fald vidner altså om, at lomme- og tasketyvene har haft særdeles svært ved at begå sig i en virkelighed med afstandskrav, med færre som bruger den offentlige transport og uden store offentlige arrangementer såsom koncerter«, siger Isabell Bang Christensen i en pressemeddelelse.

Målt på kommuner er der i år sket det største fald i antallet af anmeldelser i København. Her er antallet faldet med 76 procent i forhold til andet kvartal sidste år.

På trods af det store fald er næsten halvdelen af alle anmeldelser om taske- og lommetyverier kommet fra Københavns Kommune i andet kvartal i år.

Det er ikke kun antallet af lomme- og tasketyverier, der har været faldende under coronakrisen.

Tal fra Rigspolitiet har tidligere vist, at antallet af indbrud har været dalende i marts og april i forhold til de samme måneder sidste år.

Ifølge Rigspolitiet faldt antallet af indbrud med en fjerdedel i de to måneder sammenlignet med et år tidligere.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts