0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Langtfra alle bruger mundbind i busserne i Aarhus

Myndighederne vil have alle i kollektiv trafik i Aarhus til at bruge mundbind. Det er dog ikke tilfældet nu.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Ernst van Norde/Ritzau Scanpix
Foto: Ernst van Norde/Ritzau Scanpix
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Danmark

For at stoppe spredning af coronasmitte i Aarhus vil regeringen og sundhedsmyndighederne have, at alle passagerer i den kollektive trafik i Aarhus tager mundbind på. Lørdag er det dog ikke alle rejsende i de aarhusianske busser, der har fundet mundbindene frem, fortæller Bjarne Larsen, der er HR- og kvalitetschef hos busselskabet Aarhus Sporveje.

»Hvis man bevæger sig gennem byen og kigger på busserne, kan man godt se nogle mundbind, men det er ikke sådan, at det er 50 procent af passagererne, der har dem på endnu«, siger han.

Efter at regeringen i sidste uge meldte ud, at passagerer i den kollektive trafik bør have mundbind på, når der er trængsel, har han oplevet en lille gradvis stigning i, hvor mange der har brugt mundbind i busserne.

»Jeg har en forventning om, at det selvfølgelig stiger mere«, siger Bjarne Larsen.

Ekstra kontrollører fra på mandag

Busselskabet har af trafikselskabet Midttrafik fået besked på at bede folk om at tage mundbind på i busserne, hvis de ikke har det.

»Vi skal ikke smide folk ud eller nægte dem at gå om bord«, siger HR-chefen.

Fra mandag indsætter Midttrafik dog ekstra kontrollører, som skal tjekke, om folk bruger mundbindene. Gør de ikke det, kan de i sidste ende blive smidt af bussen.

På et pressemøde fredag blev det meldt ud, at der bliver indført et krav om, at alle, der rejser med offentlig transport i Aarhus, skal bruge mundbind undervejs. Selve kravet træder dog først juridisk set i kraft mandag, skriver TV 2.

Både Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard (S) samt Midttrafik har opfordret til, at kunderne ikke venter med at bruge masken. Kravet om at bruge mundbind gælder folk, der rejser i, til eller fra Aarhus. Også dem, der skifter i Aarhus, bør have det på.

Molslinjen afventer retningslinjer

Molslinjen lægger blandt andet til kaj i Aarhus. Men rederiet ved lørdag middag endnu ikke, om kravet også omfatter deres rejsende.

»Vi afventer klare svar på, hvad det betyder for os, så vi kan give vores kunder den rette vejledning«, siger pr- og kommunikationschef Jesper Maack.

På pressemødet fredag blev det varslet, at der ville komme retningslinjer på et senere tidspunkt. Kravet om at bruge mundbind gælder ifølge DSB også på banegårdsområdet.

»Så skal man skifte tog, af eller på skal man have mundbind på ved stationen«, siger DSB's informationschef, Tony Bispeskov.

Da de konkrete retningslinjer ikke er fastlagt endnu, ved DSB endnu ikke, hvilken betydning kravet om mundbind får inde i selve togene, der kører ind, ud eller igennem Aarhus.

Det særlige krav i Aarhus skyldes, at der i kommunen er konstateret stigende smittetal den seneste tid. Fra torsdag til fredag blev der bekræftet 136 nye smittetilfælde på landsplan. Halvdelen af dem var fra Aarhus.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter