0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

»Vi har haft tæskemange anmeldelser«: Støjklager i hundredvis rammer igen landets politikredse

Politiet bruger for tiden mange ressourcer på at rykke ud til steder, hvor der klages over høj musik.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Mikkel Hørlyck
Foto: Mikkel Hørlyck
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Endnu en travl nat på støjfronten er overstået for landets politikredse. Den varme sommernat og beværtninger, der på grund af coronavirus lukker ved midnat, har ført til, at fester er rykket både ind i hjem og ud på gaderne.

Politiet har derfor modtaget støjanmeldelser i hundredvis, lyder det i en rundringning til landets vagtchefer søndag morgen.

»Vi har haft tæskemange anmeldelser«, siger vagtchef Christian Kobbernagel ved Nordsjællands Politi og fortæller, at der har været omkring 60 af slagsen siden 21-tiden lørdag aften.

Ingen af anmeldelserne i kredsen har dog ført til bøder, da folk generelt har lyttet, når politiet har henvendt sig.

Også hos Københavns Politi har der været travlt. 149 anmeldelser har der været i løbet af natten, otte personer er blevet sigtet for forstyrrelse af den offentlige orden, og to musikanlæg er konfiskeret.

»Vi har brugt rigtig mange ressourcer på det«, siger vagtchef Jesper Frandsen.

Bevågenhed har ført til flere klager

Samme tendens ses hos Syd- og Sønderjyllands Politi, Sydøstjyllands Politi, Midt- og Vestjyllands Politi, Østjyllands Politi og Nordjyllands Politi. Tilsammen melder de jyske kredse om over 200 anmeldelser søndag morgen.

»En enkelt gang måtte vi ud til samme adresse igen, og det endte i en sigtelse og fratagelse af en højttaler«, fortæller vagtchef hos Midt- og Vestjyllands Politi Simon Skelkjær

Rigspolitiet har tidligere gjort opmærksom på problemet og opfordret folk til at skrue ned. Samtidig melder flere af vagtcheferne, at den øgede opmærksomhed på problemet i befolkningen også lader til at have haft en effekt i forhold til klagestormen.

»Vi har haft forbavsende mange anmeldelser«, siger vagtchef Lars Galasz hos Midt- og Vestsjællands Politi.

»Efter at problemet er blevet offentligt kendt, lader vi til at have fået endnu flere«.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden