0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Tilsyn: Forsvarets Efterretningstjeneste har brudt loven i årevis

En eller flere whistleblowere har afleveret materiale til Tilsynet med Efterretningstjenesterne, som ifølge tilsynet har afdækket alvorlige lovbrud. Blandt andet har Forsvarets Efterretningstjeneste uberettiget behandlet oplysninger om en ansat i tilsynet.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Kenneth Lysbjerg Koustrup
Foto: Kenneth Lysbjerg Koustrup

Chefen for Forsvarets Efterretningstjeneste, Lars Findsen, har angiveligt tilbageholdt oplysninger for Tilsynet med Efterretningstjenesterne og givet tilsynet urigtige oplysninger.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Forsvarets Efterretningstjeneste har i årevis brudt loven og tilbageholdt oplysninger om det for Tilsynet med Efterretningstjenesterne. Det skriver tilsynet i en pressemeddelelse.

Blandt andet skal spiontjenesten uberettiget have behandlet oplysninger om en ansat i tilsynet, som har til opgave at sikre, at spionerne overholder de danske love. Derudover skal chefen for Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), Lars Findsen, have tilbageholdt oplysninger for tilsynet og givet det urigtige oplysninger.

»Det er tilsynets opfattelse, at den lovbestemte orienteringspligt er afgørende nødvendig for et funktionelt tilsyn, og at den hviler på en tillid fra lovgiver til, at FE i alle henseender efterkommer forpligtelsen. Resultatet af disse gentagne brud på den lovbestemte orienteringspligt er, at den legalitetskontrol, som tilsynet i henhold FE-loven er pålagt at udføre, og som bidrager til legitimeringen af FE’s virksomhed, ikke fungerer efter hensigten«, skriver Tilsynet med Efterretningstjenesterne.

Fredag blev Lars Findsen og yderligere to ledende medarbejdere i FE fritaget for tjeneste. Forsvarsminister Trine Bramsen (S) igangsætter en undersøgelse af sagen.

»Jeg ser på sagen med den allerstørste alvor«, siger ministeren i en udtalelse på Forsvarsministeriet hjemmeside.

»Demokratiets spilleregler er, at vores efterretningstjenester skal agere inden for lovgivningens rammer og loyalt samarbejde med det tilsyn, der på vegne af os allesammen fører kontrol. Derfor skal der gennemføres en uafhængig undersøgelse, men det er vigtigt for mig at understrege, at kampen mod truslerne mod Danmark ikke må gå i stå, mens undersøgelsen gennemføres«, tilføjer hun.

Whistleblowere

Det er angiveligt en eller flere whistleblowere, som i november 2019 afleverede en »betydelig mængde materiale« vedrørende spiontjenesten, der har fået tilsynet til at reagere.

Materialet er ifølge tilsynet skandaliserende. Blandt andet skal Forsvarets Efterretningstjeneste have undladt at undersøge indikationer på spionage inden for Forsvarsministeriets område. Spiontjenesten skal også have igangsat operationer i strid med dansk lov, herunder ved at indhente og videregive en betydelig mængde oplysninger om danske statsborgere.

De mange lovbrud er ifølge tilsynet muliggjort af en usund ledelseskultur, hvor tjenesten har søgt at skjule lovbrud, herunder at undlade at orientere tilsynet.

Tilsynet med Efterretningstjenesterne blev oprettet 1. januar 2014 for at føre kontrol med Danmarks spioner. Men det er muligt, at de angivelige lovbrud i Forsvarets Efterretningstjeneste har fundet sted før 2014. Det indikerer det materiale, som en eller flere whistleblowere har afleveret, vurderer tilsynet.

Muligt røgslør

Tilsynet antyder i sine anbefalinger, at heller ikke de politiske beslutningstagere har været fuldt informeret om tjenestens arbejde.

Ifølge tilsynet er der behov for »en afdækning af, hvorvidt FE i tilstrækkelig grad har oplyst politiske beslutningstagere« om centrale dele af tjenestens indhentningskapacitet. Det dækker over de menneskelige og tekniske ressourcer, som FE gør brug af, herunder teknologiske løsninger.

Allerede sidste år skrev tilsynet i sin årsredegørelse, at Forsvarets Efterretningstjeneste havde afgivet potentielt »vildledende« oplysninger om et særligt indhentningssystem. Der kan være tale om et særligt computerprogram, som er i stand til at indhente store mængder oplysninger, for eksempel tele- eller internetdata.

Tilsynet opdagede en skjult funktionalitet i systemet, som den ikke anede noget om – ifølge tilsynet fordi spiontjenesten havde forsømt at fortælle om den.

»FE burde således allerede efter tilsynets opstart have orienteret tilsynet om disse forhold, hvilket ikke er sket«, skriver tilsynet med henvisning til etableringen 1. januar 2014.

Chefer byttede stillinger

Dengang var Thomas Ahrenkiel chef for Forsvarets Efterretningstjeneste. En position, han havde haft siden september 2010. Den nuværende chef for tjenesten, Lars Findsen, blev udnævnt 17. december 2015. Inden da var han departementschef i Forsvarsministeriet – en rolle, som Thomas Ahrenkiel nu overtog. 1. august fratrådte Ahrenkiel så som departementschef, og trods en række svindelskandaler på forsvarsområdet, blev han med virkning fra 1. september udpeget til ny ambassadør i Tyskland,

Findsen blev altså fredag hjemsendt sammen med to øvrige ledere i Forsvarets Efterretningstjeneste.

Som ny fungerende chef for FE til at få styr på legaliteten er indsat cand.jur. Svend Larsen. Han kommer til uden erfaring fra forsvarsområdet, da han hele sin karriere har bestredet en række forskellige stillinger på tværs af Justitsministeriets ressortområde.

Svend Larsen er blandt andet tidligere kontorchef i Justitsministeriet, statsadvokat i Rigsadvokaturen og politidirektør i Rigspolitiet. 1. marts blev Svend Larsen udpeget af Statsministeriet til at lede Den Nationale Operative Stab (Nost) i coronakrisen, som blandt andet har stået for at opbygge Danmarks kapacitet af testudstyr og værnemidler.

Annonce

Hemmeligstemplet

Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) er Danmarks udenrigsefterretningstjeneste. Tjenesten udgøres af statsautoriserede lovbrydere, der må stjæle, snyde og lyve sig til enhver oplysning i udlandet, som kan tjene Danmark.

Den lovgivning, som regulerer FE, sætter dog regler og grænser for spionage målrettet danskere og personer, som bor i Danmark.

Ifølge tilsynet er der risiko for, at »centrale dele« af FE’s systemer givet mulighed for uberettiget at spionere mod danske statsborgere. Men det er ikke sikkert, at offentligheden nogensinde får at vide, hvad og hvem der har været mål for spionagen.

Årsagen er, at Forsvarets Efterretningstjenestes arbejde er den formodentlig hemmeligste del af staten. Kun få embedsmænd og ministeren orienteres om tjenestens arbejde. Derudover orienteres Folketinget primært gennem det såkaldte kontroludvalg, hvis medlemmer er underlagt tavshedspligt og kan straffes for at tale over sig.

Tilsynet er af samme årsag meget fåmælt i pressemeddelelsen om sagens indhold.

»Tilsynet har haft grundige overvejelser omkring offentliggørelsen af konklusioner og anbefalinger på baggrund af undersøgelsen«, skriver tilsynet og fortsætter:

»Det er afgørende for tilsynet, at offentligheden får et så fyldestgørende indblik heri som overhovedet muligt. Henset til de yderst sensitive forhold omkring indleveringen af materialet til tilsynet og det klassificerede indhold heraf, kan tilsynet imidlertid ikke fremkomme med yderligere oplysninger til offentligheden«.

Politiken har forsøgt at indhente kommentarer fra Forsvarets Efterretningstjeneste, chef Lars Findsen, Forsvarsministeriet og Tilsynet med Efterretningstjenesterne. Ingen af dem har yderligere kommentarer.

Læs mere:

Læs mere

Læs mere