0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Tre mænd er varetægtsfængslet for grov vold mod vidne

En 26-årig, der skulle vidne i en sag mod en 17-årig dreng, blev tæsket. Tre er fængslet for grov vold.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

En aften i juli blev en 26-årig pædagog slået, sparket og stukket med en skarp genstand i brystet og låret, så han måtte indlægges på hospitalet med alvorlige skader.

Og hvis man spørger politiet, blev manden overfaldet, fordi han skulle vidne i en sag mod en 17-årig dreng. Det skriver Fyens Stiftstidende.

Den 17-årige blev varetægtsfængslet i sagen den 30. juli - halvanden uge efter overfaldet. En 21-årig mand blev fængslet i midten af august, og det samme skete for en 22-årig mand mandag.

De er fængslet for grov vold, men politiet har også sigtet dem for drabsforsøg.

Overfaldet skete den 19. juli omkring klokken 21 i Fyrreparken, der ligger i Odense-bydelen Vollsmose.

Her blev den 26-årige stukket og tæsket af en gruppe, men hvor mange der præcist var til stede, er politiet ifølge Fyens Stiftstidende stadig ved at undersøge.

Fik alvorlige skader

Vidnet fik hjælp af en ven til at komme på hospitalet. Her blev hans skader beskrevet som alvorlige. Han var dog ikke i livsfare.

Politiet har over for mediet oplyst, at volden kan bunde i, at den 26-årige skulle vidne i en sag mod den 17-årige.

Vidneforklaringen handler ifølge Fyens Stiftstidende om en hændelse, der fandt sted på et fynsk bosted, hvor pædagogen er ansat. Det fremgår ikke nærmere, hvad det skulle være for en hændelse.

Nogle timer efter overfaldet blev fire mænd anholdt og sigtet for at have forsøgt at dræbe vidnet. De var mellem 18 og 23 år, men de blev løsladt ikke længe efter.

Det fremgår af artiklen hos Fyens Stiftstidende ikke, om det er nogle af dem, der til at begynde med blev anholdt af politiet, som er blevet varetægtsfængslet i sagen.

ritzau

Læs mere:

Annonce