322 kvinder har besluttet sig for at sende et larmende opråb til ledelserne i de danske politiske partier.
De 322 kvinder er alle nuværende eller tidligere medlemmer af i alt otte politiske partier. I et debatindlæg i Politiken beretter de om et stort omfang af sexisme og fysiske krænkelser til politiske møder, på Christiansborg og i sociale sammenhænge i partierne.
Det skal være slut nu, partierne må en gang for alle erkende problemet og skride til handling, skriver kvinderne.
79 af dem har valgt at dele deres beretninger om oplevelser med sexisme og overgreb i partierne. Kvinderne fremstår anonyme, men Politiken kender deres identitet.
»Én blandt os har oplevet at få en finger stukket op i skridtet af et folketingsmedlem til et landsmøde under festen, hvor hun dansede med en anden partifælle. De fandt det begge vældigt morsomt«, lyder én af de 79 beretninger, som Politiken bringer.
Det er en initiativgruppe på fire kvinder, der har sat indsamlingen af underskrifter og vidnesbyrd i gang.
»Det var voldsomt. Vi kunne bare sidde og se det vokse i vores hænder«, fortæller Camilla Søe, medlem af Venstre, fra initiativgruppen.
Mange af beretninger er aldrig blevet anmeldt eller viderefortalt. Det kan skyldes, at kvinderne føler loyalitet mod deres partier, lyder det fra initiativgruppen.
Chokerede politikere
På Christiansborg er de politiske ledere, Politiken har talt med, chokerede over mængden og voldsomheden i flere af beretningerne.
»Det er en bølge, der kører og det er tydeligt, at der er nogen oplevelser, som har været undertrykte i politik«, siger Alex Vanopslagh fra Liberal Alliance.
»Det, der kommer bag på mig, er de meget voldsomme hændelser, der bliver beskrevet«, siger Pia Olsen Dyhr fra SF.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter