0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Regeringen lukker to asylcentre

Grundet det fortsat faldende antal asylansøgere lukker regeringen flere asylcentre og et beredskabscenter.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Udlændinge- og Integrationsministeriet lukker to asylcentre og et beredskabscenter. Det sker grundet det faldende antal asylansøgere.

Det skriver ministeriet i en pressemeddelelse.

»Vi har historisk lave asyltal for tiden. Det betyder, at vi nu kan lukke et par asylcentre«.

»De lave tal betyder også, at vi kan bruge penge på at hjælpe flere flygtninge tættere på konflikterne. Og på vores eget velfærdssamfund«, skriver udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S), der netop er vendt tilbage til posten efter barsel.

Sandvad og Brovst lukker

Der er tale om opholdscentrene i henholdsvis Sandvad, der ligger mellem Jelling og Tørring, og Thyregod samt beredskabscentret i Brovst, der bliver lukket. Opholdscentre er centre, hvor asylansøgere venter på at få behandlet deres sag.

Antallet af asylansøgere i Danmark er faldet fra 21.316 i 2015, der var præget af store flygtningestrømme i hele Europa, til 2716 i 2019. Ifølge ministeriet har omkring 1000 personer søgt asyl i Danmark i de første otte måneder af 2020.

I 2015 fik 10.849 personer asyl i Danmark. I 2019 var tallet 1783, og i år til og med august har 395 personer fået asyl.

Beboerne i de centre, der bliver lukket, vil blive placeret på andre centre.

»Jeg er godt tilfreds med, at færre søger asyl i Danmark. Og jeg håber, at vi kan fastholde den positive udvikling«, skriver Mattias Tesfaye i meddelelsen.

Efter lukningen af de to centre vil der ifølge Nyidanmark.dk være 12 asylcentre i drift. Det er et markant fald fra de 98 centre, der var i drift i starten af 2016, hvor presset var størst.

Ud over opholdscentre er der blandt andet et modtagecenter, udrejsecentret Kærshovedgård og flere børnecentre.

Ifølge ministeriet er der 2300 personer indkvarteret i asylsystemet, hvoraf 1100 er på ophold.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts

Annonce