Jeg har oplevet sexisme de fleste steder i min karriere, men allermest da jeg var studerende og i praktik på en kirurgisk afdeling. Det var så meget en del af hverdagen, at der faldt sjofle kommentarer.
Der er to episoder, hvor jeg blev voldsomt overrasket. Den ene episode skete på mit første praktikophold, hvor jeg var 22 år.
Om morgenen har vi det, man kalder en morgenkonference, på afdelingen, og alle skal fordeles på de forskellige poster. Efter morgenkonferencen er slut, står vi ved elevatorerne og skal ud på dagens opgaver – 15 læger og mig som studerende. En af de ældre overlæger spørger, hvad jeg skal lave i løbet af dagen. Jeg kan ikke huske det, men så siger han: »Det var da ellers ærgerligt, for jeg havde da gode planer for, hvad vi to skulle lave på mit kontor i dag«.
I dag ville jeg ønske, jeg havde sagt, at det ikke var i orden, men dengang prøvede jeg bare at tænke på en kæk kommentar. Jeg blev overrumplet og flov og endte bare med at sige nej tak. Da jeg gik hjem fra arbejde, tænkte jeg over, om det var noget, jeg havde gjort, eller om jeg havde lagt op til noget? Skulle jeg holde op med at gå med makeup?
På en anden kirurgisk afdeling skal jeg følges med en yngre læge hele dagen. Jeg spørger, hvad vi skal lave den dag, og han svarer ved at begynde at knappe sine bukser op og sige: »Nu skal jeg vise dig, hvad vi skal lave«. Det kvikkeste, jeg formår at sige, er, at så finder jeg en anden at følges med.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Få det store overblik for 1 kr.
Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind
