0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Peter Madsen tog psykolog som gidsel og truede sig fri

Drabsdømte Peter Madsen er blevet kørt væk fra boligområde, hvor han blev holdt i skak efter flugt fra fængsel.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Nils Meilvang/Ritzau Scanpix
Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Drabsdømte Peter Madsen er blevet kørt væk fra boligområde, hvor han blev holdt i skak efter flugt fra fængsel.

En kvindelig ansat blev taget som gidsel, og den indsatte var bevæbnet med ’en pistollignende genstand’. Det bekræfter formanden for Fængselsforbundet, Bo Yde Sørensen, bekræfter over for Ekstra Bladet.

Fængselsvagterne på stedet vurderede, at gidslet var i åbenlys livsfare, og derfor turde de ikke andet end at lukke Peter Madsen ud fra fængslet, hvor han afsoner en livstidsdom.

»Våbnet var livagtigt, så fængselsbetjentene i porten turde ikke tage nogen chancer i forhold til gidslet, som de vurderede, var i livsfare, og de vælger at lukke ham ud gennem porten«.

»Det er en beslutning, jeg bakker op om. Vi skal ikke risikere, at nogen bliver slået ihjel - så må vi finde vedkommende bagefter«, siger Bo Yde Sørensen til Ekstra Bladet.

Avisen skriver, at fængselsbetjente fulgte efter Peter Madsen, da han flygtede gennem porten. De måtte trække sig, da den drabsdømte ifølge Ekstra Bladet truede dem.

Det har ikke været muligt for Ritzau at få noget at vide om de nærmere omstændigheder ved flugten, der ifølge B.T. fandt sted omkring klokken 10.

Rullemarie blev taget i brug

Tirsdag var han i et par timer omringet af politiet i et boligområde i Albertslund, der ligger omkring en kilometer fra fængslet.

Politiet oplyste indledningsvist på Twitter, at en person var anholdt for forsøg på flugt fra fængslet.

Det blev hurtigt kendt i medierne, at der var tale om Peter Madsen, og på billeder og video kunne man se den 49-årige sidde roligt op ad en hæk eller et hegn langs en vej.

Ifølge B.T. skulle han have truet politiet med, at han havde en bombe på sig. Derfor kom politiet ikke tæt på ham, men bevæbnet politi og en hund lå tæt på livstidsfangen.

En fjernstyret robot, der populært kaldes Rullemarie, ankom over middag til stedet. Rullemarie bruges til at undersøge, fjerne og uskadeliggøre ting, der mistænkes for eksempelvis at være bomber.

Nils Meilvang/Ritzau Scanpix
Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix

Kort efter klokken 13 skrev Københavns Vestegns Politi på Twitter, at aktionen på Nyvej i Albertslund er slut.

»En anholdt er kørt væk fra stedet«, skriver politiet, der afholder pressebriefing tirsdag eftermiddag.

49-årige Peter Madsen har været meget omtalt de seneste år, fordi han i august 2017 mishandlede den svenske journalist Kim Wall, hvorefter han slog hende ihjel, parterede hende og smed ligdelene i havet.

Det skete fra hans hjemmebyggede ubåd, ’UC3 Nautilus’.

Under retssagen mod ham nægtede han sig skyldig i at have slået hende ihjel. Der var sket en ulykke om bord, forklarede han.

Men både Københavns Byret og dernæst Østre Landsret har idømt ham fængsel på livstid for drab.

Efterfølgende har han i dokumentarserien ’De hemmelige optagelser med Peter Madsen’ indrømmet, at han slog hende ihjel.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts