0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

»En grim historie«: Der er en bombe under det danske vandmiljø

Landbrugets udledning af kvælstof steg til det højeste niveau i 12 år, viser ny opgørelse. Vi er milevidt fra målene for vandmiljøet, siger forskere.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Claus Bonnerup
Foto: Claus Bonnerup

Selv med hyppige iltsvind er det ikke et hverdagssyn at se døde fisk på stranden. Bestanden af fisk er også i tilbagegang.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Landbrugets udledning af kvælstof, der er skyld i iltsvind i de danske farvande, steg i 2019 til niveauer, der ikke er set i mere end et årti. På en konference fredag fremlagde forskere fra Aarhus Universitet en foreløbig opgørelse, der viser, at udledningen af kvælstof til vandmiljøet var 72.000 tons, en stigning på 22.000 tons i forhold til 2018 og den højeste udledning siden 2008.

Hovedparten af stigningen skyldes dog meget regn i 2019. Det vasker kvælstof ud af jorden og videre til åerne, hvorfra det bliver ført til havet. Derfor korrigerer forskerne for mængden af nedbør, og den korrigerede udledning lander ifølge de foreløbige opgørelser på 59.000 tons, en stigning på 4.000 tons fra 2018 og også lige akkurat den højeste udledning i 12 år.

Landbruget står for 90 procent af de menneskeskabte udledninger af kvælstof. Kvælstof får algerne i havet til at blomstre op. Når de dør, falder de til bunds og bliver spist af bakterier, som bruger ilten i vandet. Derfor kan der opstå iltsvind, som i værste fald slår både fisk og andre dyr ihjel og efterlader et hvidt lag på bunden, som forskerne kalder et liglagen.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts

Annonce