0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Danmark får klø for sine militærbidrag i ny Nato-rapport

Danmarks bidrag til Natos militære styrker får kritik for at være ’fejljusteret’ i ny rapport fra alliancen.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Danmark sakker i bekymrende grad bagud i forhold til at bidrage til Nato-alliancens militære slagkraft.

Sådan lyder konklusionen i en ny rapport om Natos såkaldte styrkemål, som tirsdag er offentliggjort på Folketingets Forsvarsudvalgs hjemmeside.

I den engelsksprogede rapport får Danmarks militære bidrag skudsmålet ’misaligned’ som bedst kan oversættes med ’fejljusteret’.

»Danmark er nødt til at implementere alle sine Nato-styrkemål fuldkomment og til tiden. Og med særlig vægt på alle sine tre prioriterede områder«.

»Indtil det gør det, kan det være nødvendigt for andre Nato-allierede at trække en del af byrden på alliancen, som retfærdigvis bør være Danmarks«, står der i rapporten.

De tre områder, som Danmark ifølge Nato sakker bagud på, er følgende:

For det første får Danmark kritik for ikke at arbejde hurtigt nok med at etablere den tunge brigade, som vi har lovet.

Bagefter på flere punkter

Især mangler Nato svar på, hvordan Danmark vil stille med de nødvendige infanterikampkøretøjer, som alliancen ingen tegn ser på, at Danmark er ved at anskaffe.

For det andet er Danmark ifølge Nato bagefter i arbejdet med såkaldt signalefteretning, der skal give Nato et bedre overblik i operationsområder.

Specifikt nævner rapporten, at Danmark endnu ikke har en plan for, hvordan vi vil stille med to overvågningsfly, som vi har lovet.

For det tredje er den danske indsats ifølge Nato forslæbende, når det kommer til at bekæmpe ubåde.

Nato anerkender, at Forsvaret har indkøbt nye slæbesonarer til fregatterne, men de er seks år forsinkede.

Samtidig udtrykker rapporten bekymring over, at Danmark tidligst i 2024 vil kunne bevæbne Søværnets Seahawk-helikoptere med torpedoer mod ubåde.

Bramsen var forberedt på kritik

Forsvarsminister Trine Bramsen (S) har været forberedt på kritikken.

Derfor har hun den seneste uge turneret med et modangreb i form af en kritik af Nato.

Det skyldes, at de danske soldater, krigsskibe og fly i og omkring Grønland ikke tæller med i Natos regnskab over bidrag til styrkemålet, hvilket ministeren mener, at de bør gøre.

I kølvandet på offentliggørelsen af rapporten, skriver forsvarsministeren da også til Forsvarsudvalget:

»Bedømmelsen retter i et vist omfang en kritik mod Danmarks forsvarsplanlægning, som jeg ikke finder rimelig«.

Natos kritik af Danmark med skudsmålet ’misaligned’ kommer efter to år, hvor de danske bidrag i Natos rapporter har fået den mere neutrale karakter ’closely harmonized’.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts