0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Her er hovedpunkterne i ny aftale om hjælpepakker

Hjælpepakker forlænges til 31. januar og udvides. Eksempelvis kan underleverandører se frem til mere hjælp.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Philip Davali/Ritzau Scanpix
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Danmark

Artiklen er opdateret klokken 08.48.

Regeringen og et bredt flertal af Folketingets partier har sent tirsdag aften indgået en aftale, der forlænger hjælpepakkerne frem til 31. januar 2021. Ordningerne bliver samtidig udvidet for blandt andre leverandører til private arrangementer, kiosker og aftenskoler.

Her kan du læse hovedpunkterne i aftalen:

For virksomheder:

  • Alle nuværende kompensations- og garantiordninger forlænges til og med 31. januar 2021.
  • Kompensationsordningen for faste omkostninger bliver udvidet, så adgangskravet til omsætningsnedgangen bliver nedsat fra 35 til 30 procent. Samtidig bliver den maksimale kompensationsprocent for mindre virksomheder sat op til 90 procent.
  • Der åbnes for kompensation til virksomheder, der er direkte leverandører til private og sociale arrangementer med mindst ti deltagere. Både leverandører af lyd, lys og taxaer kan være omfattet.
  • Virksomheder, der oplever en tilstrækkelig stor omsætningsnedgang i forbindelse med det skærpede forsamlingsforbud samt forbuddet mod at sælge alkohol efter klokken 22.00, får adgang til eksisterende kompensationsordninger for selvstændige med videre og faste omkostninger.
  • Virksomheder, der har eller får forbud mod at gennemføre deres aktiviteter som følge af det skærpede forsamlingsforbud, får adgang til kompensationsordningerne for selvstændige med videre og faste omkostninger på samme vilkår som tvangslukkede virksomheder. Tvangslukkede får også mulighed for at sende deres medarbejdere hjem med lønkompensation, hvis de ikke har omsætning. Det gælder eksempelvis messeaktivitet.
  • Faste leverandører til pelsdyravlere - kan eksempelvis være fodercentraler, dyrlæger eller kommercielle pelserier - hvor besætningen slås ned, får adgang til kompensationsordningen for selvstændige og for faste omkostninger.

For ledige og studerende:

  • Personer, der opbruger deres dagpengeret i perioden fra 1. november 2020 og indtil 1. november 2021, vil få forlænget deres ret til dagpenge med to måneder. Samtidig forlænges retten til sygedagpenge med tre måneder, og 225-timersreglen suspenderes for kontanthjælpsmodtagere fra 1. november 2020 til 31. januar 2021. Der afsættes også 60 millioner kroner til opkvalificering af ledige.
  • De udvidede SU-lånemuligheder for elever og studerede bliver forlænget til 31. januar 2021, og der afsættes en pulje på 18 millioner kroner til forlængelser af ph.d.-stipendiater, som universiteterne beslutter må forlænges på grund af coronarestriktionerne.

For kulturområdet:

  • En ny pulje på 60 millioner kroner oprettes til aftenskoler, daghøjskolerne og Folkeuniversitetet, der mister deltagerbetalinger eller får flere udgifter på grund af forsamlingsloftet på ti personer.
  • Der afsættes yderligere i alt 450 millioner kroner til kultur- og foreningslivet samt breddeidrætten samt 50 millioner kroner til anbefalinger fra et nyt genstartsteam, der skal komme med forslag til, hvordan kultur-, forenings- og idrætslivet kan udvikle og udfolde sig under coronakrisen.
  • Som et nyt initiativ bliver der oprettet en pulje til biograferne på 15 millioner kroner til at gennemføre aktiviteter på biografområdet.
  • Hertil kommer 25 millioner kroner til arbejdslegater målrettet kunstnere, der er økonomisk udfordret under den aktuelle covid-19-situation.slegater målrettet kunstnere, der er økonomisk udfordret under den aktuelle covid-19-situation.

Kilde: Erhvervsministeriet

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere