0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Nytårstilbud: Følg med i Politiken hele året for kun 2021,- Køb nu

Unge dømt - narrede ældre til at købe guldbarrer

To unge mænd idømmes ti måneders delvist betinget fængsel for at bedrage ældre ved at få dem til at købe guld.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

To mænd, der i dag er 18 og 21 år, var i 2018 og 2019 med til at bedrage ældre ved blandt andet at lokke dem til at købe guldbarrer.

Mandag har Retten i Lyngby idømt de to unge ti måneders fængsel.

Tre af månederne er ubetinget og skal afsones, mens resten af straffen er gjort betinget. De to unge skal desuden udføre 120 timers samfundstjeneste.

Det oplyser sagens anklager, Christina Grue.

»Der er ingen tvivl om, at man i anklagemyndigheden ser med stor alvor på de her sager. Ud over at det en grov kriminalitet, så vælger man helt bevidst ofre, som man antager er nemmere at manipulere med på grund af deres alder og måske psykiske habitus«, siger anklageren.

»Det er en meget skærpende omstændighed. Der er absolut ikke tale om drengestreger«, siger anklageren.

Omvendt peger hun på, at straffene bliver mildere af, at de tiltalte har været unge på gerningstidspunktet.

Affæren drejer sig om i alt tre tilfælde, hvor ældre blev narret af falsk politi til at købe guldbarrer. Den ene gang mislykkedes svindlen dog, da politiet greb ind. Samlet er der tale om et beløb på 1,5 millioner kroner.

Flere andre er tidligere dømt i sagen. De har fået mellem seks måneders fængsel og et år og to måneder.

Den nu 18-årige mand, der er dømt mandag, var gymnasieelev, da han i februar 2019 var med til at forsøge at svindle en kvinde på 95 år i Værløse.

Stod til at miste 442.000 kroner

Ved at udgive sig for at være fra politiet skulle den 95-årige kvinde overtales til at sælge ud af sine investeringsbeviser og i stedet købe guld.

Kvinden stod til at miste 442.000 kroner ved manøvren, hvis ikke det rigtige politi havde grebet ind.

Både den 18-årige og 21-årige var også med, da en mand på 77 år i december 2018 blev svindlet på Hovedbanegården i København.

Her udleverede den ældre mand guldbarrer for 95.000 kroner til en person, som den 77-årige troede var fra politiet.

Den 21-årige er desuden dømt for sammen med to andre at have fået en 78-årig kvinde til at oprette en NemID-konto, så de ad flere omgange kunne overføre over en million kroner til en anden konto, hvorfra de købte guldbarrer.

Den 18-årige har nægtet sig skyldig i de to tilfælde i sagen, som han er dømt for. Efter mandagens dom valgte han straks at anke.

Den 21-årige mand, der har tilstået at have ageret chauffør i to tilfælde, har derimod modtaget dommen.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts

Annonce