Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.
Spørgeskema om automatisk oplæsningEn trafikulykke i Stenlille nord for Sorø kostede mandag formiddag en 87-årig mand livet, mens hans 83-årige kone blev alvorligt kvæstet.
Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Ulykken sket kort før klokken 11 i krydset mellem Sorøvej og Hovedgaden.
Det ældre ægtepar med manden bag rattet kom kørende ud i krydset fra Hovedgaden.
»Her støder de sammen med en bil, der kommer kørende ad Sorøvej«, fortæller politiets vagtchef, Ole Hald.
Den 20-årige fører af den anden bil slap fra ulykken med knubs.
Årsagen til ulykken er mandag eftermiddag uvis. En bilinspektør har været på stedet for at undersøge omstændighederne ved trafikulykken i håb om at kaste lys over den.
Desuden har politiet talt med flere vidner til ulykken uden at kunne fastslå, hvad der gik galt.
»Derfor vil vi meget gerne høre fra flere vidner, som måtte have set noget både i forbindelse med ulykken, og forud for at den sker«, siger Ole Hald.
ritzau
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter