0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Nytårstilbud: Følg med i Politiken hele året for kun 2021,- Køb nu

Syv mænd dømt i sag om indsmugling af 127 kilo kokain

Underrubrik: Indsmugling af 127 kilo kokain og 24 kilo hash har udløst fængselsstraffe mellem 8 og 15 års fængsel.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

127 kilo kokain og 24 kilo hash blev smuglet fra Holland og ind i Danmark via et kriminelt netværk i 2018 og 2019. Tirsdag er syv mænd i Københavns Byret idømt lange fængselsstraffe for deres forskellige roller i sagen, der af politiet er døbt Operation Banjo. Nogle af mændene er kun dømt for en mindre del.

Straffene er mellem 8 og 15 års fængsel. De hårdeste straffe på 15 års fængsel får en 32-årig mand og en 24-årig mand. De er dømt for at have haft ledende roller i indsmuglingen. Og de tjente tilsyneladende godt på det. Retten har valgt at konfiskere et udbytte fra de to på 3,4 millioner kroner. - Vi har lagt vægt på, at de tiltalte har haft en dominerende rolle.

De to tiltalte har haft et betydeligt udbytte af virksomheden, siger dommer Karen Duus Mathiesen. For begge to er der tale tillægsstraffe, der lægges oveni straffe, som de tidligere er idømt. Tre andre, der fungerede som kurére, er idømt 12 års fængsel.

Her er tale om to 41-årige mænd og en 39-årig mand. - Retten har lagt til grund, at det drejede sig om de her 127 kilo kokain og 24 kilo hash, og at de har fungeret som kurerer og fordeling af stofferne her i landet. Retten har vurderet, at de har haft begrænset udbytte, siger dommeren.

Tydeligt frustrerede over dom

En 47-årig mand, der er dømt for otte kilo kokain, får otte års fængsel og bliver samtidig udvist af Danmark for bestandigt. Den sidste af de dømte er en 27-årig mand, som dømmes for at have håndteret 16 kilo kokain og 24 kilo hash. Han er idømt ti års fængsel og udvises også fra Danmark.

Flere af de dømte var tydeligt frustrerede, da dommeren tirsdag eftermiddag læste afgørelsen op i Københavns Byret. Én slog blandt andet i bordet, mens han udbrød: »For at hente noget hash skal man have 12 år?«

Desuden måtte en kvinde fra tilhørerrækkerne vises ud af lokalet, da hun kom med et udbrud, mens dommen blev læst op. Der var mødt en masse familie og bekendte til de tiltalte op, men mange blev afvist, da der kun var 11 tilhørerpladser på grund af corona.

Alle de tiltalte ankede straks dommene, da de vil frifindes. Trods protest fra Ritzaus journalist blev et navneforbud, som de tiltalte er beskyttet af, udstrakt til også at gælde under ankesagen.

Ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts

Annonce