Danskerne kører gennem coronakrisen på 1. klasse

Danskerne kører gennem coronakrisen på 1. klasse. Samlet set har danskerne haft flere penge mellem hænderne i år end nogensinde før, og både reallønnen og boligpriserne er stigende.

Det fremgår af den økonomiske redegørelse, som fungerende finansminister Morten Bødskov (S) fredag fremlagde.

Redegørelsen viser, at Danmark kommer bedre gennem coronakrisen end hidtil antaget. De eneste, der betaler en økonomisk pris, er de mennesker, der har mistet deres arbejde. Der er i 2020 blevet 29.000 flere arbejdsløse, så arbejdsløsheden samlet vil ende på 133.000 i 2020, men stigningen er mindre end hidtil beregnet. To ud af tre job, som gik tabt, da coronakrisen ramte i foråret, er vundet tilbage, og regeringen venter at beskæftigelsen vil stige igen i 2021 og 2022.

»Redegørelsen viser, at dansk økonomi indtil videre har klaret sig godt igennem coronakrisen sammenlignet med mange andre lande«, siger Morten Bødskov i en kommentar til den økonomiske redegørelse.

Han understreger dog, at den aktuelle situation med stigende smittetal gør, at Danmark står i den mest usikre situation siden marts, hvilket kan påvirke fremtidsudsigterne negativt. Men samtidig er der håb om, at vaccinen får stoppet coronasmitten.

Tallene viser, at coronakrisen ikke har ramt danskerne på pengepungen samlet set. Tværtimod. Danskernes realløn er steget med 2,4 procent, og dermed er forbrugsmulighederne også steget.

Når der alligevel ser ud til at komme et fald i borgernes privatforbrug på 4 procent i 2020 i forhold til året før, er det mest af alt tegn på, at danskerne ikke havde så meget at bruge penge på i månederne efter, at samfundet blev delvist nedlukket i marts.

Men allerede i juni og juli var antallet af gange, som danskerne brugte deres dankort, tilbage på niveauet før coronaen, og i oktober og november har det ligget over. Og regeringen forudser, at danskerne næste år vil mere end indhente det tabte forbrug med en stigning i privatforbruget på 5,1 procent.

Alt det sjove er skåret væk

Tallene viser tydeligt, at coronakrisen har forhindret danskerne i at bruge penge på det, de normalt gør: Forbruget af rejser, teaterforestillinger, koncerter og biografbillet er faldet voldsomt og kommer i år til at ligge mellem 50 og 75 procent under sidste års niveau.

Tallene bekræfter også, at hoteller og restauranter lider under et stærkt faldende forbrug af deres tilbud, og der er også fald i forbruget af benzin og nye sko, ligesom danskerne har brugt færre penge på at se godt ud. De har således brugt færre penge både på at gå til frisøren og på at købe nye briller eller kontaktlinser.

Og da borgerne ikke har kunnet bruge penge på alle de normale forbrugsgoder, er de i stedet gået i gang med gør-det-selv arbejde derhjemme. Malerbutikkerne ser ud til at have haft kronede dage, i og med at danskerne har øget forbruget af malervarer med næsten 75 procent. Lysten til at købe ind i byggemarkeder er også steget med 25 procent.

Det omfattende gør-det-selv arbejde er endda blevet gennemført uden omfattende ødelæggelser, som har reduceret boligernes værdi. Prisen på enfamiliehuse ser ud til at stige med 3,3 procent i år, og stigningen fortsætter i de kommende år med 2-3 procent om året, forudser Finansministeriet.

Det er ikke kun maling og byggematerialer, danskerne har brugt mange flere penge på. De har også, når de nu alligevel skulle sidde derhjemme det meste af tiden, købt flittigt ind i elektronikforretninger, hvor forbruget er steget med næsten 75 procent.

Det er ikke kun danskernes privatforbrug, der igen vokser. Det offentlige forbrug stiger i år med 2,5 procent og dermed med en takt, som man ikke har oplevet i en del år.

Kun små forandringer på bundlinjen

Finansministeriets embedsmænd har beregnet, at alle hjælpepakkerne og de aftaler, der er indgået om en grøn genstart af økonomien har betydet, at man vil have sikret 55.000 arbejdspladser næste år.

Og hvis folk tror, at de milliarddyre hjælpepakker har bragt nationen på fallittens rand, så må de tro om igen.

Ganske vist venter regeringen, at der i år vil være et underskud på de offentlige finanser på omkring 80 milliarder kr, efter at der har været overskud i de seneste to år.

Underskuddet ventes så at falde til 31 milliarder næste år, men når det gælder det centrale styringsinstrument - det man kalder det strukturelle underskud, hvor man korrigerer for de svingninger, der er i økonomien - så holder Danmark sig i alle årene under grænsen på højest 0,5 procent af BNP, som er aftalt i EU.

Den samlede offentlige gæld ligger da også klart under den grænse på 60 procent af BNP, som er aftalt i EU. Gælden ventes i år at blive 43 procent for til næste år at falde til 41 procent.

Og når man sammenligner med de andre europæiske lande, så ligger Danmark blandt de allerbedste.

Underskuddet er det laveste blandt 12 EU-lande, som Finansministeriet har sammenlignet med, og langt lavere end også det britiske og det amerikanske. Og når det gælder den offentlige gæld, er det kun Sverige, der ligger marginalt bedre end Danmark. De store problemer med underskud og gæld er især noget, der plager Middelhavslandene samt Belgien.

Fungerende finansminister Morten Bødskov forstår godt, hvis mange har svært ved at forstå, at nationen uden at løbe ind i problemer kan bruge så mange milliarder, som man har gjort, på at bekæmpe krisen.

»Mange spørger sig selv, om vi har råd?«, spørger han og svarer selv:

»Det har vi. Dansk økonomi er grundlæggende sund, og de økonomiske tiltag er med til at forhindre, at krisen bliver endnu dybere og dermed endnu dyrere. Selv om vi får underskud i 2020, så er det ikke større end det overskud, der var året før, og Danmarks økonomi er fortsat robust, ligesom den offentlige gæld er lav. Derfor har vi også de nødvendige forudsætninger for at fortsætte de økonomiske krisetiltag, som har været med til at bringe os relativt godt igennem krisen«, siger Morten Bødskov.

Regeringen venter, at nationen i 2022 vil have hentet det, der er blevet tabt under coronakrisen, ind igen. Således ventes beskæftigelsen at sætte ny rekord i 2022.