0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Politiet finder 170 kilo ulovligt krudt i Nordjylland

Ved ransagninger af tre adresser i Nordjylland har politiet fundet kassevis af ulovligt fyrværkeri.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Henvendelser fra borgere har ledt politiet i Nordjylland på sporet af to store lagre med ulovligt fyrværkeri. Ved ransagninger mandag fandt politiet cirka 85 kasser ulovligt fyrværkeri. Mængden svarer til knap 170 kilo krudt, skriver Nordjyllands Politi i en pressemeddelelse.

I et lager i Nørresundby blev der fundet 60 kasser ulovligt fyrværkeri, mens politiet på en adresse i Klarup beslaglagde 25 kasser. Også en adresse i Gug blev ransaget. Her bor den hovedmistænkte i sagen – dog blev der ikke fundet ulovligt fyrværkeri i hans hjem.

Mens lageret i Nørresundby tilhører den hovedmistænkte, blev det ulovlige fyrværkeri i Klarup fundet hos en anden person. Vedkommende menes at være aftager af skyts fra det primære lager. På adressen i Klarup fandt politiet i øvrigt 182 ulovlige jagtpatroner.

»Jeg er tilfreds med vores aktion i går, der er et resultat af solid efterforskning på grundlag af tip fra borgerne«, siger politikommissær Per Jørgensen fra Nordjyllands Politi i meddelelsen.

»Til gengæld er jeg ikke så tilfreds med, at så store mængder af ulovligt fyrværkeri blev opbevaret på private adresser. Det var købt og importeret ulovligt og ikke opbevaret sikkert«.

De personer, der er sigtet i sagen, har erkendt at være i besiddelse af det fundne fyrværkeri og ammunition.

Nordjyllands Politi har også inden jul haft fokus på ulovligt fyrværkeri. Tidligere har politikredsen oplyst til TV 2 Nord, at der blev beslaglagt omkring 2000 kanonslag fra 16. november til 20. december.

ritzau

Annonce