0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Ung mand anholdt for tyveri af to ton fyrværkeri

En særlig mekanisme ledte politiet på sporet af op mod to ton fyrværkeri, der blev stjålet fra et byggemarked.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Personalet i et byggemarked i Holbæk tilkaldte tirsdag morgen politiet, da en container med fyrværkeri i løbet af natten var blevet brudt op og tømt for store mængder nytårskrudt. Op mod to ton var forsvundet.

Det tog ikke politiet langt tid at finde frem til fyrværkeriet, som blev fundet på en ejendom i Gislinge-området i Odsherred, fortæller pressetalsmand Martin Bjerregaard fra Midt- og Vestsjællands Politi tirsdag formiddag.

»Bygmarkedet havde monteret en sporingsmekanisme i fyrværkeriet, som ledte os direkte til en adresse i Odsherred«, siger han.

På adressen fandt politiet en 23-årig mand, som blev anholdt. Han menes at have begået tyveriet, men det er uvist, om der er medgerningsmænd.

»Vi skal have klarlagt, om han har været alene om tyveriet, og hvordan han fik flyttet to tons fyrværkeri fra Holbæk til Odsherred«, siger Martin Bjerregaard.

De to ton omfatter både fyrværkeri og emballage.

Politiet skal nu tage stilling til, om den 23-årige mand skal fremstilles i grundlovsforhør. Fyrværkeriet blev fundet indendørs i en ejendom i ’landlige omgivelser’ og vurderes ikke at have været til fare for andre mennesker.

ritzau

Læs mere:

Annonce