0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Nu er 900 indlagt med covid-19

Antallet af indlagte coronapatienter stiger med 28 til 900, oplyser SSI. Der er 22 nye dødsfald.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Mads Nissen
Foto: Mads Nissen
Danmark

Presset på landets hospitaler vokser. Antallet af indlagte coronapatienter stiger med 28 til 900, oplyser Statens Serum institut. Det er det højeste nogensinde under epidemien. Af de 900 indlagte coronapatienter ligger 128 af dem på en intensivafdeling. Og af dem får 73 hjælp fra en respirator. Til sammenligning lå 153 coronapatienter på en intensivafdeling, hvoraf de 138 af dem fik hjælp af en respirator, da det stod værst til i foråret.

Der er det seneste døgn registreret 2.621 nye smittetilfælde og 22 nye dødsfald. Det er sket på baggrund af 78.015 prøver. Det vil sige, at 3,36 procent af prøverne har været positive. De hurtigtest, der bliver foretaget af private udbydere, indgår ikke i tallene fra seruminstituttet.

Tidligere tirsdag blev det seneste døgns positivprocent for de private test opgjort til 2,80. Det skete på baggrund af 851 positive test blandt 30.420 test.

Også et andet centralt tal, det såkaldte kontakttal, viser, at epidemien ikke er tæmmet trods de omfattende restriktioner, hvor kun dagligvarebutikker og apoteker må holde åbent frem til 3. januar.

Kontakttal stiger

Efter at kontakttallet i sidste uge lå på 0,9, er det i denne uge blevet opgjort til 1,2, oplyser sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på Twitter.

I sit tweet gør sundhedsministeren opmærksom på, at det seneste kontakttal har større usikkerhed på grund af variationer i antal testede i julen.

»Vi har et for højt smittetryk, og sammenlagt med høj positivprocent, stigende indlæggelsestal og flere dødsfald er situationen yderst alvorlig«, skriver Magnus Heunicke.

Et kontakttal på 1,2 svarer til, at 10 coronasmittede i gennemsnit giver smitten videre til 12 andre.

Det vil sige, at da kontakttallet i sidste uge blev opgjort til 0,9, så ville 10 coronasmittede i gennemsnit smitte 9 andre. Med andre ord ville epidemien på et tidspunkt gå i sig selv, hvis den situation var fortsat.

Opdateres ...

Ritzau/Politiken