0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Rigsadvokat dropper at gå efter forfatter til PET-bog

Forfatteren til bogen ’Syv år for PET’ blev sigtet for at videregive fortrolige oplysninger. Nu droppes sagen.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Thomas Borberg
Foto: Thomas Borberg
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Mere end fire år efter at bogen ’Syv år for PET’ udkom, har anklagemyndigheden droppet at gå videre med en sigtelse mod journalist Morten Skjoldager, der er forfatter til bogen.

Det skriver Morten Skjoldager på Twitter og Facebook.

»Efter fire år og tre måneder har jeg modtaget brev fra Rigsadvokaten om, at man dropper sigtelsen mod mig for at videreformidle fortrolige oplysninger i min bog ’Syv år for PET’.

»Det er jeg glad for, både personligt, men også principielt«, skriver han i et tweet.

I bogen fortæller den tidligere PET-chef Jakob Scharf om en række konkrete sager. Han blev tiltalt i sagen tilbage i marts 2018.

I mellemtiden er retssagen mod Jakob Scharf blevet behandlet ved både by- og landsret. Det endte med, at Scharf i landsretten blev dømt i et ud af 28 anklagepunkter og altså frifundet i de resterende 27.

Belastende at være sigtet

Bogen blev udgivet af People’s Press i oktober 2016, men PET anmeldte samme måned Jakob Scharf til politiet for at have overtrådt sin tavshedspligt. Samtidig gik Kammeradvokaten i aktion og fik nedlagt et fogedforbud mod bogen.

Imidlertid valgte Politiken at offentliggøre hele bogen som særsektion.

Morten Skjoldager blev ligesom Jakob Scharf meldt til politiet i oktober 2016 for at have videreformidlet fortrolige oplysninger.

Journalisten skriver, at der sikkert er nogen, som mener, at han havde haft godt af at komme bag tremmer, men han er glad for, at han hverken skal i retten eller i fængsel.

»Siden udgivelsen har jeg fået en datter, og det har frarøvet mig noget nattesøvn, men ellers har jeg sådan set sovet fint hver nat«.

»Ikke desto mindre skal jeg da gerne indrømme, at det erbelastende at være sigtet for en forbrydelse mod statens sikkerhed, som kan straffes med fængsel i op til to år«, skriver Skjoldager på Facebook.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere