0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Splittet Højesteret frikender tre mænd for 'asylspray'-racisme

Tre mænd overtrådte ikke den såkaldte racismeparagraf, da de i 2016 delte spraydåser med politisk budskab ud.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

De blev dømt i byretten, og de blev dømt i landsretten. Men i Højesteret er tre mænd blevet frifundet for at have gjort sig skyldige i racisme, da de i 2016 gik på gaden og blandt andet uddelte spraydåser med mærkatet ’asylspray’ påsat.

Højesteret har afgjort sagen onsdag, og selv om Højesteret er enig i, at ytringerne ’var udtryk for forhånelse eller nedværdigelse’, var der ikke tale om en overtrædelse af straffelovens paragraf 266 b om forhånende omtale af forskellige grupper - også kaldet racismeparagraffen.

Derfor er de tre mænd blevet frifundet.

I både byretten og landsretten blev mændene dømt for racisme.

Dommerne var uenige

Dommerne i sagen ved Højesteret var dog stærkt splittede. To ud af fem dommere stemte for at dømme de tre mænd for racisme, mens de sidste tre stemte for frifindelse. Da flertallet vinder, bliver mændene altså frifundet.

Kernen i, hvorvidt de tre mænd kunne dømmes for racisme, ligger i paragraffens ordlyd.

For at blive dømt efter racismeparagraffen skal en gruppe forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering.

Men ifølge dommen var ytringerne på spraydåserne eller pamfletterne rettet mod persongruppen ’ikke-vestlige migranter’ og ’asylansøgere’, og disse grupper er ikke afgrænset af en bestemt race, hudfarve eller lignende.

Det var også netop det argument, de tre mænds forsvarer, Michael Juul Eriksen, lagde vægt på ved et retsmøde for en uge siden.

»Det afgørende må være, om gruppen er defineret af momenter, der er nævnt i paragraf 266 b (racismeparagraffen, red.)«, siger han.

Hverken det at være immigrant, asylansøger eller flygtning medfører, at man har fællestræk, der er nævnt i paragraffen, argumenterede han.

De såkaldte asylspray og politiske tekster blev uddelt som led i Danskernes Partis forsøg på at blive opstillingsberettiget til Folketinget.

»Vil du være tryg uden spray? Migranterne, der er kommet til Danmark under dække af at være ’flygtninge’, har forulempet danske piger og skabt utryghed«, stod der på klistermærker sat på de mange spraydåser.

Fire mænd fra partiet blev i første omgang dømt for racisme ved Retten i Sønderborg. Heriblandt partistifter Daniel Stokholm, tidligere Carlsen. Han valgte som den eneste af de fire ikke at anke dommen.

Højesteret har samtidig besluttet, at statskassen skal betale sagens omkostninger for både byret, landsret og Højesteret.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter