Efter måneders forhandlinger er et flertal i Folketinget enig om at udbetale kompensation til minkavlere.

Finansminister om 19 milliarder-aftalen: »Aftalen giver en fair og rimelig erstatning, så minkavlerne kan komme videre«

Foto: Olafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
Foto: Olafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Det bliver en bekostelig affære for det danske samfund, når der skal udbetales kompensation til de danske minkavlere, der sidste år blev beordret til at aflive deres mink.

Det fremgår af en aftale, som et bredt flertal af Folketingets partier står bag efter et meget langstrakt forhandlingsforløb. Aftalen er indgået mellem Regeringen, Venstre, De Radikale, SF og Liberal Alliance.

Det kommer til at koste op mod 19 milliarder kroner at yde kompensation til minkavlerne og følgeerhvervene, viser aftalen.

Det helt eksakte beløb kendes endnu ikke, blandt andet fordi hver enkelt minkavlers sag skal vurderes. Der har været omkring 1000 minkfarme i Danmark.

Fungerende finansminister Morten Bødskov siger, at der indgået en aftale om erstatning til mink-erhvervet:

»Aftalen giver en fair og rimelig erstatning, så minkavlerne kan komme videre«, siger Morten Bødskov.

Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen siger om mink-aftale:

»Vi har forhandles fra en erstatning, som på ingen måde ville kunne dække de gældsposter, som erhvervet havde, og til en situation, hvor der kommer en rimelig kompensation«.

»Ingen skal have en urimelig høj kompensation, men ingen skal stå med hatten i hånden«, siger Jakob Ellemann-Jensen.

Erstatningen til minkavlerne er ’ordentlig og ansvarlig’, siger De Radikales Andreas Steenberg.

»Vores børn og børnebørn skal betale pengene af. Sådan er det. Vi kan ikke have en situation, hvor nogen ikke får den erstatning, de har krav på i denne situation«, siger Andreas Steenberg

Opdateres...

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her