Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.
Spørgeskema om automatisk oplæsningEfter mere end en måneds forsvinden har politiet fundet en niårig pige i god behold, oplyser Københavns Vestegns Politi. Pigen blev efterlyst 29. december, da hun forsvandt fra en adresse i Bagsværd. Fra begyndelsen var pigens mor mistænkt, og pigen blev da også fundet på en adresse sammen med sin mor.
Moren er derfor anholdt og vil blive fremstillet i et grundlovsforhør i retten senere tirsdag. Her ventes anklageren at kræve moren varetægtsfængslet. Hun bliver sigtet for børnebortførelse, da faren har fuld forældremyndighed.
Det var mandag aften, at politiet fandt pigen på en adresse på Sydsjælland.
»Jeg er meget glad for, at pigen er fundet i god behold. Der er grund til at rose de mange, der har kontaktet os med tip i sagen«, siger vicepolitiinspektør Charlotte Skovby fra Københavns Vestegns Politi.
Politiet gik 29. december ud med en efterlysning af pigen. Da fortalte politiet, at man frygtede, at moren ville tage hende med til Israel. Samtidig efterlyste politiet moren.
»Københavns Vestegns Politi har grund til at formode, at pigen nu er i sin mors varetægt, og at moren vil forsøge at tage barnet med til Israel«, skrev politiet.
Da lød det, at pigen angiveligt dagen før selv var gået fra en adresse på Bagsværdvej i Bagsværd nord for København, hvorefter hun forsvandt.
ritzau
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter