0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Nu kan du snart blive blitzet for at køre over for rødt

På samme måde, som hurtige bilister blitzes af stærekasser, skal kameraer fange dem, der kører over for rødt.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Bilister, der kører over for rødt, kan snart blive blitzet i lyskryds i Aarhus. Det vil ske som en del af et forsøg, hvor man i første omgang vil teste med kameraer i særligt udfordrede kryds i Aarhus.

Transportministeren og justitsministeren har nedsat en arbejdsgruppe, der skal indsamle erfaringer fra de såkaldte rødkørselskameraer, oplyser Transportministeriet.

Når forsøget er sat i gang, vil de trafikanter, der kører over for rødt, blive blitzet og få tilsendt en bøde på samme måde, som det i dag sker ved hastighedsovertrædelser på strækninger med en stærekasse.

Vejdirektoratet sidder for bordenden i arbejdsgruppen, men Aarhus Kommune, Rigspolitiet og Østjyllands Politi vil også deltage.

Vi skal ikke acceptere, at der er bilister, der tilsidesætter andres liv og sikkerhed ved at opføre sig dybt uansvarligt i deres biler

Både justitsminister Nick Hækkerup (S) og transportminister Benny Engelbrecht (S) ser frem til at følge projektet.

»Vi skal ikke acceptere, at der er bilister, der tilsidesætter andres liv og sikkerhed ved at opføre sig dybt uansvarligt i deres biler. Trafiksikkerhed er et af mine fokuspunkter, men vi har endnu ikke mange erfaringer med rødkørselskameraer, og derfor ser jeg frem til resultaterne fra arbejdsgruppens første forsøg fra Aarhus«, siger Benny Engelbrecht i en meddelelse fra ministeriet.

Arbejdsgruppen skal finde ud af, hvilken type kameraer der egner sig bedst og kortlægge, hvilke lyskryds der er oplagte til forsøget.

Den nye arbejdsgruppe er nedsat, mens Folketinget ser på ændringer af straffeloven og færdselsloven. Det sker som følge af en bred politisk aftale fra december om at skærpe straffen for vanvidskørsel.

Blandt andet er det planen, at biler skal kunne konfiskeres, hvis den har været brugt til meget grove overtrædelser af fartgrænsen. Det skal ske, selv om det ikke er ejeren af køretøjet, som har siddet bag rattet.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter