0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Efter fejlslagen ordning bliver peberspray igen ulovligt

Ordning om peberspray som selvforsvarsmiddel i hjemmet, har ikke virket hensigtsmæssigt. Nu afskaffes den.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jacob Ehrbahn
Foto: Jacob Ehrbahn
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I to år har danskerne kunne købe en peberspray og have den i hjemmet til selvforsvar helt lovligt. Men ordningen har haft ikke den forventede virkning. Derfor ruller politikerne ordningen tilbage tirsdag, når Folketinget vedtager et lovforslag herom med et flertal ved den tredje og sidste behandling i Folketingssalen.

Det er dog ikke alle partier, som stemmer for forslaget, der forventes at træde i kraft 1. februar 2020. Hos Dansk Folkeparti er værdiordfører Pia Kjærsgaard kritisk over for en tilbagerulning af ordningen.

»Det er helt klart forkert. Det har givet folk en stor tryghed og hvorfor ikke beholde det«, siger hun.

Efter tilbagerulningen er Pia Kjærsgaard sikker på, at »folk bare vil købe peberspray syd for grænsen«. Derfor bør man bevare muligheden for et lovligt køb i Danmark.

Siden ordningen trådte i kraft i begyndelsen af 2019, har det været lovligt at købe peberspray hos godkendte forhandlere i Danmark, hvis man var fyldt 18 år. I oktober 2020 meddelte justitsminister Nick Hækkerup (S), at han vil rulle ordningen, der trådte i kraft 1. januar 2019, tilbage.

»Jeg mener grundlæggende ikke, at det skaber tryghed i samfundet, at den enkelte borger har mulighed for at bevæbne sig, og jeg finder den store stigning i sager om ulovlig besiddelse og ulovlig indførelse af peberspray uholdbar«, sagde han.

Justitsministerens melding bygger på en ny rapport om erfaringerne med siden 1. januar 2019. Heraf fremgår det blandt andet, at der ikke er sager registreret i forbindelse med selvforsvar i hjemmet. Til gengæld er mængden af sager om ulovlig besiddelse og ulovligt importeret peberspray steget. Loven blev indført under den tidligere blå regering. Socialdemokratiet stemte dengang imod.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter