Analyse: Den svære vej til at blive dansker er konventionsstridig og hæmmer integrationen, fastslår Institut for Menneskerettigheder.
Det var en besværlig og lang proces for Ilknur Kekec Coban at få et dansk statsborgerskab. Det får historisk få
Udenfor. Adgangen til at blive dansker handler om andet end rettigheder, siger Ilknur Kekec Coban fra Høje-Taastrup: »Igennem årene har jeg følt mig mere og mere skubbet væk fra det nationale fællesskab, selv om jeg altid har anset mig som et hundrede procent dansker. Det gør ondt, at det skal tage så lang tid at få statsborgerskab«, siger hun. Foto: Jesper Houborg/POLFOTO
Lyt til artiklen
Henter...
Ilknur Kekec Coban kigger ud over en kold kunstgræsbane mellem etagebyggerierne i Høje-Taastrup ved København. I den lokale fodboldklub har den 28-årige kvinde, som er født og opvokset her i landet, trukket et så stort læs for at få piger med indvandrerbaggrund til at spille fodbold, at hun i 2017 modtog partiet Venstres Frihedspris for sin indsats for fællesskabet.
»Jeg var stolt og beæret over anerkendelsen, men jeg ville ønske, at jeg også var blevet anerkendt som dansker og havde fået statsborgerskab«, siger hun.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.