0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Overenskomst giver lønstigning på 5 procent til 500.000 danskere

Mandag morgen er der indgået et nyt overenskomstforlig for de 500.000 kommunalt ansatte, oplyser KL.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Olivia Loftlund
Foto: Olivia Loftlund
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kommunernes Landsforening (KL) og repræsentanter for de kommunalt ansatte er blevet enige om et nyt overenskomstforlig for de næste tre år. Det oplyser KL i en pressemeddelelse.

Forliget har en samlet økonomisk ramme på 6,75 procent, der giver generelle lønstigninger på 5,02 procent over de næste tre år.

Derudover videreføres reguleringsordningen, så lønudviklingen følger med den private lønudvikling.

Overenskomstforliget har betydning for de 500.000 personer, der er ansat i kommunerne. Det er blandt andet folkeskolelærere og sosu-assistenter.

»I en tid, hvor coronakrisen raser, og vi hverken kender sluttidspunktet for krisen eller skaderne, den kommer til at forårsage, er jeg rigtig glad for, at vi har landet et godt overenskomstforlig«, siger Michael Ziegler, der er formand for KL’s Løn- og Personaleudvalg.

I en tid, hvor coronakrisen raser, og vi hverken kender sluttidspunktet for krisen eller skaderne, den kommer til at forårsage, er jeg rigtig glad for, at vi har landet et godt overenskomstforlig

Ifølge ham har man hele tiden vidst, at det ikke ville være muligt at indfri alle de ønsker, som medarbejderne kom med. Det har blandt andet været ønsker til økonomien.

»Men jeg synes, at vi sammen har udvist ansvarlighed og nået et resultat, der sikrer, at det fortsat er attraktivt at være på en af de kommunale arbejdspladser og hver dag yde en uundværlig velfærd til borgerne«, siger Michael Ziegler.

Hos Mona Striib, der ud over at være forbundsformand for FOA også har været forhandlingsleder på det kommunale område, er der tilfredshed med, at man sikrer en reallønsfremgang på trods af coronakrisen.

»Vi gik ikke bare ind for at sikre reallønnen. Vi gik ind for at forbedre den for FOA’s medlemmer«.

»Jeg er tilfreds med, at det er lykkedes for os at sikre lønstigninger trods et ekstremt svært udgangspunkt med corona og økonomisk usikkerhed«, siger Mona Striib.

Rekrutteringspulje skal sikre kvalificeret arbejdskraft

Et af hovedtemaerne i forhandlingerne har været en rekrutteringspulje, som skal være med til at sikre tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft i årene, der kommer.

Parterne er blevet enige om en rekrutteringspulje på 140 millioner kroner målrettet social- og sundhedsmedarbejderne samt en lige- og lavtlønspulje på 140 millioner kroner.

Et andet centralt punkt i forhandlingerne har været fastholdelse af de erfarne kommunale medarbejdere.

Her er parterne blevet enige om at søsætte et partnerskab på seniorområdet, som skal skabe en ny praksis for, at flere skal have et godt - og længere - seniorarbejdsliv.

Med overenskomstforliget på det kommunale område udestår nu kun nye overenskomster for de regionalt ansatte.

For lidt over en uge siden blev der således indgået et nyt overenskomstforlig for de statsligt ansatte.


Ritzau