Vinterens coronamismod er sat i skammekrogen. Varm luft fra Afrika har tøet mit gamle hjerte op, så jeg gjorde, som de siger i fjernsynet, man skal. Gik til Louis Nielsen.
Jeg tænkte, at det ville friske op med et par kontaktlinser i stedet for de ellers ret nye briller med glidende overgange, som har holdt mig fanget i et multifækalt helvede. Det kan godt være, at tilværelsen som sådan bare er en lang glidende overgang, men jeg er klar til forår, klar til friheden, klar til linser med læsefelt, for det kan man åbenbart få nu om dage.
Da jeg – efter at have prøvet et noget overdimensioneret brillestel i hvid plast – kom ud på Trianglen med mine linser på, følte jeg mig nyfødt. Et udsyn uden snærende rammer, og jeg kunne vippe med mit hoved uden at få kvalme af de forskellige brydninger. Alt var skønt.
Indtil jeg så mig selv i en genspejling hos dyrehandleren.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Bliv en del af fællesskabet på Politiken
Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Prøv nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her
