0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Eksperter er gået i gang med at regne på sidste lempelser

Ekspertgruppe vil regne på en yderligere genåbning af blandt andet erhverv, undervisning, kultur og idræt.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jesper Houborg
Foto: Jesper Houborg
Danmark

Den næste tid vil en række eksperter regne på, hvad der kan anbefales at gøre i forhold til lempelser af de resterende coronarestriktioner.

Beregningerne vil regeringen præsentere for resten af Folketingets partier efter 15. marts, der er næste dato for en mulig yderligere genåbning.

Det oplyser Sundhedsministeriet i en mail.

Ekspertgruppen for matematisk modellering vil regne på en yderligere genåbning af erhverv og arbejdsliv, undervisning samt kultur og idræt.

Det vil sige, at der er igangsat arbejde med beregninger eller kvalitative vurderinger af alle samfundsområder, der er underlagt coronarestriktioner.

»Det er vigtigt, at hvert eneste af elementerne er vurderet hver for sig for at få det fulde grundlag at træffe beslutning om genåbningsplanen ud fra«.

»Derfor er dette arbejde nu i gang med vores modelleringsgruppe og sundhedsmyndighederne«, siger sundhedsminister Magnus Heunicke (S) i en skriftlig kommentar.

Ifølge Sundhedsministeriet vil der så vidt muligt blive set på scenarier, hvor der regnes på delvise lempelser med et vist lag af restriktioner - eksempelvis i form af test. Det skal gøre, at der kan åbnes maksimalt inden for hver enkelt sektor, i forhold til hvad der er sundhedsmæssigt forsvarligt.

Nogle af lempelserne er ikke mulige at regne på konkret. Her igangsættes kvalitative vurderinger fra sundhedsmyndighederne.

Ekspertgruppen for matematisk modellering er tilknyttet Statens Serum Institut. Den regner på mulige scenarier for en udfasning af restriktioner.

Indsatsgruppen består blandt andet af sundhedsmyndighederne. Den kan blandt andet på baggrund af beregninger fra ekspertgruppen komme med en indstilling til regeringen om, hvilke restriktioner, gruppen mener, det er sundhedsfagligt forsvarligt at lempe.

I forbindelse med den foreløbige genåbning, der har åbnet visse butikker og lukket nogle elever tilbage i skole, har regeringen lænet sig op ad anbefalinger fra ekspertgruppen.

ritzau

Annonce

Læs mere