0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Aarhus får visitationszoner i Gellerupparken og Trillegården

Fredag aften indfører politiet visitationszoner i Gellerupparken, Toveshøj, Trillegården og Herredsvang.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

En opblussen i kriminelle konflikter i det vestlige Aarhus får nu Østjyllands Politi til at indføre visitationszoner i fire områder.

Det skriver Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Fredag klokken 20.00 bliver der dermed etableret visitationszoner i Gellerupparken, Toveshøj, Trillegården og Herredsvang. Alle bydelene ligger i det vestlige Aarhus.

Årsagen er, at politiet mistænker, at en konflikt er under optrapning mellem kriminelle grupperinger i disse områder. Nogle af de mest kendte er Brabrand-gruppen og en gruppe fra Trillegården.

Onsdag blev en kvindes bil ramt af skud om eftermiddagen. Hun slap uden skader, men politiet efterlyste kort tid efter to mørkklædte mænd på en PGO-scooter.

Også den 5. april var den gal. Politiet fik kort efter midnat oplysninger om, at der var blevet afgivet skud på Janesvej, der ligger ved Toveshøj.

Det er endnu ikke klarlagt, hvem der stod bag de to skudepisoder.

Østjyllands Politi vurderer, at gerningsmændene har relationer til grupperinger i Brabrand og Trillegården, og at motivet sandsynligvis skal findes i uoverensstemmelser mellem grupperingerne.

Politiinspektør Carit Andersen siger, at det tyder på, at der i øjeblikket er et meget anspændt forhold mellem de to grupper.

»Hændelserne, flere våbenfund i områderne, og de oplysninger, vi har, tyder på, at der er et meget anspændt forhold mellem de to grupperinger, og der er risiko for flere lignende episoder«, siger hun i pressemeddelelsen.

Øger patruljering

Visitationszoner giver politiet ret til at visitere personer og deres køretøjer uden at have en konkret mistanke om, at de har været involveret i noget kriminelt.

Det giver politiet bedre muligheder for at fjerne våben fra gaden, men det er ikke en løsning, der kan stå alene, mener Carit Andersen.

»Derfor vil vi den kommende tid også øge vores patruljering i det vestlige Aarhus, og vi fortsætter med vores intensive efterforskning af skudepisoden og af personer i de to grupperinger«, siger hun.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce