0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

»Vi fordømmer på det stærkeste den danske regering«: 8 af 12 navngivne kilder tager afstand fra Syrien-rapporter

Udlændingeminister Mattias Tesfaye har stadig tiltro til myndighedernes vurdering af sikkerhedssituationen.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jacob Ehrbahn/Jacob Ehrbahn
Foto: Jacob Ehrbahn/Jacob Ehrbahn
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

8 af 12 navngivne kilder, som er med i Udlændingestyrelsens to Syrien-rapporter, tager afstand fra indholdet i rapporterne.

I en fælles udtalelse skriver de otte kilder, at indholdet er mangelfuldt og misvisende.

Det skriver BT. Også til TV 2 står nogle af kilderne frem med kritik.

Omkring 500 syriske flygtninge står til at blive udvist af Danmark og sendt tilbage til Syriens hovedstad, Damaskus, fordi det vurderes, at der er sikkert.

Indholdet i rapporterne fra 2019 og 2020 bruges af Udlændingestyrelsen til at vurdere, at det er sikkert for syrere at rejse hjem, hvis de kommer fra Damaskus eller omegn.

Fordømmer regeringens beslutning

»Vi mener, at Danmarks politik om syriske flygtninge ikke afspejler de virkelige forhold«, skriver de otte kilder i en fælles udtalelse ifølge B.T.

»Vi – analytikere, researchere og eksperter i syriske forhold – fordømmer på det stærkeste den danske regerings beslutning om at afvise midlertidig beskyttelse til syriske flygtninge fra Damaskus«, står der desuden.

Sara Kayyali, der er Syrien-researcher i Human Rights Watch, er en af kilderne, som står frem med kritik.

Til TV 2 siger hun:

»Jeg gjorde det klart, at Syrien ikke er sikkert at vende tilbage til. Der er en alvorlig risiko for forfølgelse, for at de kan forsvinde, blive tilbageholdt eller tortureret«.

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) skriver i et skriftligt svar til BT. og TV 2, at han stadig »har tiltro til myndighedernes vurdering af sikkerhedssituationen«.

»Jeg kunne ikke tro, hvad jeg hørte«

Bente Scheller, der leder Heinrich Böll Foundation i Mellemøsten, er en anden kilde, som er kritisk.

»Jeg synes, at kvaliteten af rapporten var meget ringe. De fleste rapporter forsvinder i en skuffe«.

»Men da jeg hørte, at den danske regering brugte den som grundlag til at fjerne personers flygtningestatus, kunne jeg ikke tro, hvad jeg hørte«, siger Scheller til B.T.

Regeringens støtteparti SF kalder ministeren i samråd om sagen. Et andet støtteparti Enhedslisten kræver en hasteforespørgselsdebat om sagen i Folketinget.

Også regeringens tredje støtteparti De Radikale ser med alvor på sagen. Det siger udlændingeordfører Kristian Hegaard til Ritzau. Han kræver svar fra Tesfaye.

»Jeg må have tillid til myndighederne, indtil jeg får andet at vide. Men det er klart, at når så mange står frem, så synes jeg, at det er det rigtige, at vi nu får spurgt ind til det«, siger han.

»Vi skal huske på, at det drejer sig om rigtige mennesker, der får frataget deres opholdstilladelser, og når eksperter og kilder står frem og siger, som de gør, så skylder vi dem at få det her tjekket efter i sømmene, så tingene er, som de skal være«, siger Hegaard.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

  • Bogfolk

    Henter…

    Mikkel Krause Frantzen: »Det gør mig vred, når en forfatter så åbenlyst spekulerer i sin egen lidelse«