0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Tusindvis af unge må undvære fodboldstævnet i år

Den nye genåbningsplan har sat en stopper for mange af sommeren begivenheder. Nu lægger to store fodboldstævner også planerne for sommeren 2021 på hylden.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Ditte Lysgaard Holm
Foto: Ditte Lysgaard Holm
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Festival efter festival har opgivet sommeren 2021, efter en ny plan for yderligere genåbning af Danmark blev vedtaget natten til tirsdag.

Men ikke kun festivalerne må se sig slået af et forsamlingsforbud på 2.000 – opdelt i hold af 200 – for udendørs arrangementer med stående gæster. Også de to store fodboldstævner for ungdomshold fra hele verden Vildbjerg Cup og Dana Cup har nu aflyst.

»Mange muligheder er i den seneste tid blevet vendt, men nu, hvor det er slået fast, at vi ikke må afvikle en turnering, som indebærer overnatning, har vi kun én ting at gøre, nemlig at aflyse og gå i gang med at forberede Dana Cup 2022«, siger direktøren for Dana Cup, Jette Andersen, i en pressemeddelelse.

Stævnerne skulle have været afholdt i den sidste uge af juli 2021, men den nye genåbningsplan betyder, at stævnerne ser sig nødsaget til at aflyse.

Fra 21. maj til 1. august må maksimalt 2.000 mennesker – opdelt i sektioner af 200 – mødes til udendørs arrangementer.

Når der fra 14. juni åbnes for udendørs sommerlejre og stævner med overnatning bliver det med højest 500 deltagere. Derfor har Vildbjerg Cup, hvor der i 2019 deltog 19.000 spillere, trænere og pårørende, og Dana Cup, der normalt har omkring 20.000 deltagere, valgt at aflyse.

Et dyrebart stævne

De to stævner er kendt for ikke bare at være en stor social begivenhed for deltagerne. Det er også en vigtig social og økonomisk begivenhed for lokalmiljøernes foreninger og klubber, når ungdomshold fra hele verden kommer til Hjørring og Vildbjerg ved Herning.

I 2015 viste en undersøgelse foretaget af Visit Danmark og Epinion, at Dana Cup skabte en turistomsætning på 179 millioner kroner i og omkring Hjørring.

Selvom omsætningen udebliver i år, er begge turneringer fortrøstningsfulde og gør sig allerede nu klar til sommeren 2022.

»Vores helt store udfordring er opretholdelse af frivilligskaren. Dana Cup er totalt afhængig af de cirka 2000 frivillige, der leverer arbejdskraften, så vi kan tage ordentligt imod de 20.000 unge fodboldspillere«, siger Jette Andersen, der er direktør for Dana Cup.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden