Efter måneders konflikt med støttepartierne om danske kvinder og deres børn i syriske fangelejre, vender regeringen nu rundt og lægger op til at tage tre mødre med dansk statsborgerskab samt deres 14 børn hjem til Danmark.
Det bekræfter flere af hinanden uafhængige kilder med kendskab til regeringens nye linje overfor Politiken.
Tirsdag er partiledere på skift blevet informeret i Justitsministeriet om regeringens plan. Det sker forud for, at en nedsat task force onsdag ventes at fremlægge dens arbejde.
De nye toner fra regeringen bygger ifølge Politikens oplysninger på en konkret ny sikkerhedsvurdering fra efterretningstjenesterne om de tre danske mødre.
På møderne i ministeriet har partilederne fået fremlagt en bunke papirer, hvor af det blandt andet skulle fremgå, at det er efterretningstjenesternes klare vurdering, at det rent sikkerhedsmæssigt giver bedst mening at hjemtage de tre danske kvinder i syriske fangelejre samt deres børn, da der i lejrene er en risiko for, at børnene kan blive radikaliseret, jo længere de befinder sig der.
Den sikkerhedsmæssige analyse går ifølge Politikens oplysninger også på, at der på et tidspunkt er en risiko for, at de syriske fangelejre simpelthen bryder sammen, eller at de kurdiske styrker på et tidspunkt løslader flere beboere i lejrene. I de seneste måneder har der været meldinger om drab, flugtforsøg og ildspåsættelse i lejrene.
De tre kvinder vil om muligt blive forsøgt retsforfulgt ved danske domstole, lyder det fra Politikens kilder.
Det er endnu uvist, hvor hurtigt en hjemtagelse af mødre og børn kan foregå.
Udover de tre danske mødre og 14 danske børn sidder der yderligere tre kvinder og fem børn med tilknytning til Danmark i form af f.eks. tidligere statsborgerskab eller opholdstilladelse. Her vil regeringen ifølge Politikens oplysninger alene søge at hente de fem børn til Danmark uden deres mødre. Det vil i givet fald kræve mødrenes samtykke.
Langvarigt politisk slagsmål
Sagen er omgærdet af streng fortrolighed, og ingen af de kilder, Politiken har talt med, ønsker at udtale sig til citat.
Sagen har længe været en særdeles varm kartoffel i samarbejdet mellem regeringen og dens støttepartier, da sidstnævnte ønsker mødre og børn hjem. Vel at mærke ikke blot de tre mødre med dansk statsborgerskab og deres børn, men også de øvrige kvinder i lejrene med dansk tilknytning og disses børn.
Det førte i slutningen af marts til, at regeringen sammen med støttepartierne, samt Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Venstre nedsatte en taskforce, der skulle undersøge sagen nærmere. Det er den task forces arbejde, der nu er færdig, og som partilederne derfor tirsdag blev kaldt i Justitsministeriet for blive informeret om.
Af aftalen om task forcen i marts fremgik det blandt andet, at »målet med arbejdet er, at børn af danske forældre kan komme til Danmark hurtigst muligt«. Dog fremgik det også af aftalen, at »voksne fremmedkrigere, der har tilsluttet sig en kamp imod vores demokratiske værdier om frihed og lighed, er uønskede i Danmark«.
Og netop mødrene har været omdrejningspunkt, da de fleste borgerlige partier fra start har stået stejlt på, at mødrene ikke må komme til Danmark. Det samme har Socialdemokratiet, men ifølge kilderne bløder regeringen altså nu op på den linje.
Regeringen ventes inden for kort tid at offentliggøre sin beslutning.
fortsæt med at læse
