En stigning på 150 procent i antallet af henvendelser til forsvarets whistleblower ordning er udtryk for en god kulturændring. Udvikling viser, at de ansatte i forsvaret nu henvender sig, så sagerne bliver undersøgt i stedet for, at de ligger og ulmer, mener forsvarsminister Trine Bramsen.
Hver uge klager soldater og civile i forsvaret over et muligt tilfælde af kønskrænkende adfærd, pengefusk og dårligdomme
Efter forgæves at have gjort opmærksom på mystiske aftaler mellem det elinstallatør, han var ansat hos og Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse gik Karsten Ravnsgaard til Rigsrevisionen. Det satte gang i skandalen om elendig regnskabsførelse og manglende revisionskontrol i forsvaret og ministeriet.
Foto: Peter Ernstved Rasmussen/olfi
Lyt til artiklen
Henter...
Fra 2019 til 2020 steg antallet af henvendelser til Forsvarsministeriets whistleblowerordning med 150 procent. Med i alt 52 henvendelser i 2020 fik ordningen i gennemsnit en henvendelse om ugen om mulige problemer på ministeriets område. I det foregående år var det tilsvarende tal 21.
Når de ansatte bruger muligheden for anonymt at råbe vagt i gevær, så drejer det sig typisk om mulig kønskrænkende adfærd, svindel og svineri med forsvarets penge. Men ministeriets whistleblowerordning får også henvendelser om overholdelse af coronaregler og sikkerheden på forsvarets skydebaner.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
