Det vil ikke være tilladt at sende direkte tv-billeder fra rigsretssagen mod tidligere udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg.
Det har Rigsretten nu afsagt kendelse om.
»Rigsretten har fundet, at der alene er grundlag for at give tilladelse til optagelse og transmission af lyd og billeder (’genrebilleder’) umiddelbart forud for begyndelsen af retsmødet den 2. september 2021, hvor hovedforhandlingen indledes, samt fra domsafsigelsen«, lyder i kendelsen.
Det er Inger Støjberg selv, der har ønsket, at pressen fik mulighed for at sende direkte tv-billeder fra den historiske straffesag, og også flere medier har argumenteret for, at der bør være størst mulig offentlighed omkring sagen.
Derimod har sagens to anklagere, som er udpeget af Folketinget, argumenteret for at der ikke bør gives tilladelse til.
Underkender anklagere og folketingsflertal
Rigsretten har dog også afsagt en anden opsigtsvækkende kendelse, som til gengæld formentlig vil vække mere glæde hos Støjberg og hendes advokater.
Rigsretten afviser således anklagernes påstand om, at det skal være en skærpende omstændighed, at Inger Støjberg angiveligt skulle have givet urigtige eller misvisende oplysninger til Folketinget om sagen.
Støjberg er overordnet anklaget for at have brudt ministeransvarlighedsloven ved at have være ansvarlig for de ulovlige adskillelse, men anklagerne har altså tilføjet i anklageskriftet, at »det er en skærpende omstændighed, jf. § 5, stk. 2, i lov nr. 117 af 15. april 1964 om ministres ansvarlighed, at forhenværende minister Inger Støjberg i tilknytning til dette forløb afgav urigtige eller misvisende oplysninger til Folketinget under samrådene i Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg (…)«.
Anklagere indkalder opsigtsvækkende vidne i Rigsretten: Vil hive en af Støjbergs advokater i den varme stolAt angiveligt vildledende oplysninger skulle kunne være en skærpende omstændighed, protesterede forsvarerne dog over på det første retsmøde i sidste uge, og nu giver Rigsretten altså Støjbergs advokater delvist medhold.
»De i anklageskriftet anførte forhold vedrørende fhv. minister Inger Støjbergs påstået urigtige eller misvisende oplysninger til Folketinget kan ikke bringes i anvendelse som strafskærpende omstændigheder ved bedømmelsen af forholdet vedrørende indkvarteringsordningen og dens administration«, lyder det i kendelsen, der dog fortsætter:
»Bevisførelse vedrørende fhv. minister Inger Støjbergs oplysninger til Folketinget kan ske, i det omfang det kan have betydning for bedømmelsen af skyldspørgsmålet i forholdet vedrørende indkvarteringsordningen og dens administration, herunder for bedømmelsen af, om der er handlet med forsæt eller grov uagtsomhed«.
Det er ikke første gang, der er strid om dette punkt i anklageskriftet. Det var således et flertal i Folketinget, der efter vejledning fra de to advokater, der endte med at blive anklagere i sagen, besluttede, at vildledende oplysninger til Folketinget skulle tages med som en skærpende omstændighed.
Som beskrevet tidligere i Politiken forsøgte professor i strafferet på Københavns universitet Jørn Vestergaard ved flere lejligheder i begyndelsen af året at gøre folketingsflertallet opmærksom på, at dette var problematisk, men flertallet bag rigsretssagen stod dog fast.
Nu afviser Rigsretten altså både dem og de to anklagere.
Rigsretssagen indledes i september og ventes afsluttet inden årets udgang.
Sådan så der ud under det indledende møde i rigsretten:
fortsæt med at læse
