Det seneste døgn er 340 personer registreret smittet med coronavirus i Danmark, viser tal fra SSI. Antallet af indlagte falder med 7 til 55.

340 nye smittetilfælde i det seneste døgn. Det er det højeste i to uger

Foto: Finn Frandsen/POLFOTO
Foto: Finn Frandsen/POLFOTO
Lyt til artiklen

Det seneste døgn er 340 personer registreret smittet med coronavirus i Danmark, viser tal fra Statens Serum Institut (SSI).

Antallet af indlagte falder med 7 til 55. Der er ikke registreret nogle dødsfald i det seneste døgn.

Smittetallet har ikke været over 300 de seneste 13 dage. Samtidig er det det højeste, siden 353 personer blev konstateret smittet den 16. juni.

Det seneste døgn er der foretaget 78.728 PCR-test. Med de 340 smittede giver det en positivprocent på 0,43.

Antallet af indlagte er dog det laveste siden september sidste år. Af de 55 indlagte ligger to på intensivafdeling, og en af de to er i respirator.

Lige under to millioner personer er færdigvaccinerede i Danmark. Det svarer til 32,9 procent af befolkningen. 56,6 procent af befolkningen har påbegyndt vaccination.

Det seneste døgn er der foretaget 195.156 lyntest. Positive svar fra lyntest indgår ikke i smittetallene, fordi der er usikkerhed om resultatet.

Opdateres...

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her