Venstre afviser at lade sig presse til en aftale om at reducere landbrugets udslip af drivhusgasser og kvælstof. Fødevareminister Rasmus Prehn (S), som hidtil kun har villet indgå en bred klimaaftale, åbner nu for at nøjes med at tage støttepartierne med i en rød aftale, hvis ikke de blå kommer med om bord i løbet af den næste måned.
Venstres forhandler, finansordfører Troels Lund Poulsen, kalder ultimatummet »en gratis omgang«.



























