0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Kristian Thulesen Dahl: Jeg fortsætter på posten

Dansk Folkepartis formand vil genvælges ved weekendens årsmøde i Herning.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kristian Thulesen Dahl har ingen planer om at trække sig som formand for Dansk Folkeparti ved partiets årsmøde i Herning i weekenden.

Det fortæller han torsdag i et interview med TV 2 News.

»Jeg stiller op som formand for Dansk Folkeparti lørdag«.

»Jeg fortsætter på posten, hvis jeg har baglandets, de delegeredes, opbakning«, siger han.

Der har i noget tid været massiv uro i Dansk Folkeparti, som er gået fra valgnederlag til valgnederlag de seneste år.

Tidligere torsdag var formanden for partiets lokalforening i Gentofte, Rita Rahbek, ude at sige i Ekstra Bladet og Berlingske, at hun håber, at Pia Kjærsgaard vil tage over.

Pia Kjærsgaard stiftede i 1995 Dansk Folkeparti sammen med blandt andre Kristian Thulesen Dahl.

Kjærsgaard var formand for partiet frem til 2012, hvor hun blev afløst af Thulesen Dahl.

Rita Rahbek er af Ekstra Bladet blevet spurgt, om hendes ord er ’en direkte opfordring til, at hun (Pia Kjærsgaard, red.) skal tage over som formand op til årsmødet’.

Til det svarer Rita Rahbek helt kort:

»Ja«.

Af Berlingske bliver hun spurgt, om hun er træt af Kristian Thulesen Dahl som formand.

»Det vil jeg ikke sige til dig, for jeg er den type, der til enhver tid er loyal mod den siddende formand. Det vil jeg altid være, og Kristian er et fantastisk menneske. Jeg holder meget af Kristian«, svarer Rita Rahbek til Berlingske.

»Men som formand - det er nok ikke hans force, må man sige. Jeg vil slet ikke sige noget negativt om Kristian, fordi jeg kan rigtig godt lide ham, men jeg tænker, at det bedste for DF må være Pia«.

Dansk Folkeparti skal i weekenden holde årsmøde. Under optakten til årsmødet har der også været fokus på interne uenigheder mellem flere medlemmer af hovedbestyrelsen.

Tre medlemmer i hovedbestyrelsen er på valg: Martin Henriksen, Anders Vistisen og Erik Høgh-Sørensen.

Alle de tre nuværende indehavere af pladserne stiller op. Men på forhånd har flere kandidater meldt sig. Et kampvalg om pladserne i hovedbestyrelsen er derfor uundgåeligt.


ritzau

Annonce

Annonce